Udsigt til søen – og udsigt til et nyt job i Dalgårdens Børnehus! Uddannet pædagog til fast stilling på 32-37 timer i vores børnehaveafdeling. Tiltrædelse snarest efter aftale.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at alle børn har et potentiale, og det pædagogiske personale skal guide barnet til at øve sig, udvikle sine færdigheder og rumme deres følelser af både glæde, stolthed og frustrationer undervejs i processerne. Vi arbejder med at skabe en rolig og genkendelig hverdag for børnene, med traditioner og årets gang som udgangspunkt for vores pædagogik og lokalmiljøet som vores faste base. Vi er meget bevidste om, at vi udfører et pædagogisk arbejde hele dagen, ikke kun i aktiviteterne, men også i rutinerne. 

Vi prioriterer forældresamarbejdet højt og arbejder hele tiden med at dygtiggøre os i denne relation. Vi har planlagte samtaler og jævnlige snakke med forældrene, hvilket styrker vores forudsætning for at give børnene den bedste hverdag og mulighed for trivsel og udvikling. Vi arbejder meget med overgange, både fra hjem til dagtilbud, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til FFO.

Faglige snakke begejstrer os, både i det lille team og på tværs i huset. Derfor vægter vi at have jævnlige møder for alle pædagoger i huset.

Vi har tre grupper i henholdsvis vuggestue- og børnehaveafdeling, og vores gruppestørrelser er i vuggestuen 10 børn pr. stue og i børnehaven 16-18 børn. I børnehaven ser vi os som en enhed. Vi er stueopdelte, men som udgangspunkt samarbejder vi på tværs i fx de daglige rutiner, med fælles planlægning af årets temauger og aldersopdelte aktiviteter.

Pt. er vores skønt beliggende børnehus ved Søndersø under renovering, så vi er genhuset i en fin, specialindrettet pavillon 400 meter derfra. Der vil vi være indtil starten af 2025.

Hvis du - 

  • er god til samarbejde med både forældre og kollegaer
  • også kan planlægge og udføre opgaver på egen hånd
  • synes at hverdagspædagogik er spændende
  • kan rumme og inkludere børn der har behov for en særlig pædagogisk indsats
  • kan holde fokus på pædagogikken selv om omgivelserne er foranderlige
  • grundlæggende er positiv og har god humor


- Så kom og vær en del af en god og spændende hverdag sammen med os!


Vi tilbyder:

  • Timetal og tiltrædelse efter aftale
  • 1 times forberedelse om ugen og arbejde efter årsnorm
  • Virkelig flinke kollegaer med mange forskellige kompetencer og i forskellige aldre
  • Gode muligheder for relevant kompetenceudvikling - f.eks. uddannelse til praktikvejleder, Furesø kommunes tilbud om fyraftensmøder og inspirationskurser samt relevante diplommoduler
  • Stor frihed til at være medbestemmende og tilrettelægge dit arbejde.
  • gode rutiner og struktur at læne sig op af
  • nærværende og tillidsbaseret ledelse

Vi indkalder ansøgere til samtale løbende, men sidste frist for at sende din ansøgning er 11. februar 2024. 

Har du spørgsmål eller vil vide mere, så kontakt dagtilbudsleder Joan Jønsson på telf. 7216 5060 eller mail joj@furesoe.dk.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ae4b74d1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dalgården, Dalsø Park, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979534

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet