Søndersøskolen: Tysk- og engelsklærer søges. Vi leder efter en ambitiøs lærer med sprogøre og sans for fællesskab og sammenhængskraft

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe en levende, kreativ og alsidig sprogundervisning i vores ungemiljø, og ønsker du at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab med en ambitiøs kultur, så har vi måske lige en stilling klar til dig.

På Søndersøskolen i Værløse søger vi en lærer per 1. november eller gerne før, der vil være med til at udvikle sprogundervisningen på skolen, og som kan undervise i tysk og engelsk.

I stillingen vil også indgå andre skolefag, fx n/t, kristendom, madkundskab eller andet, som passer til dig.


Du skal søge stillingen hvis du:

  • er uddannet lærer med et stort engagement og en tillidsvækkende faglighed i dine fag
  • vil indgå i et forpligtigende og professionelt teamsamarbejde omkring vores elever sammen med de bedste kollegaer, man kan ønske sig
  • vil arbejde på en skole, hvor der er opbygget en høj grad af tillid imellem ledere og lærere
  • har et ressourcesyn på vores elever, kolleger, forældre, og hvor refleksion over egen og andres praksis er en selvfølge
  • vil være med til at tænke innovative processer ind i din undervisning
  • har lyst til og mod på at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab og en ambitiøs kultur
  • har lyst til at udvikle skolens sprogprofil i samarbejde med dygtige kollegaer

På Søndersøskolen er vi særligt optaget af at skabe en god og meningsfuld hverdag for skolens elever. Vi ønsker at skabe en skoledag med stærke fællesskaber og sammenhængskraft understøttet af kreative og innovative læringsmiljøer. Vi vægter derfor faglige, personlige og sociale kompetencer lige højt, og vi er stolte af, at de børn, vi sender videre fra skolen, generelt klarer sig rigtigt godt.

Vi er en skole, der er kendetegnet ved motiverede børn og unge, en forældregruppe, der bakker godt op omkring skolen, og sidst men ikke mindst et rart, tillidsfuldt arbejdsmiljø med gode og spændende fysiske rammer og en dygtig og ambitiøs personalegruppe.

Du vil også opleve en ledelse, der aktivt tager del i din hverdag og udviser en høj grad af tillid

Søndersøskolen ligger i dejlige grønne omgivelser tæt på skov, sø og rekreative udendørs arealer. Vi er ca. 840 elever og ca. 100 medarbejdere. På mange årgange er vi en firesporet skole, og vi er i fuld gang med at etablere Nest-klasser i vores yngste børnemiljø.

Vi har en lokal arbejdstidsaftale med fokus på tilgængelighed frem for tilstedeværelse, som sikrer fleksibilitet i arbejdet. Vi er også glade for at kunne tilbyde personlige arbejdspladser og computere til alle vores lærere.

Har du brug for flere oplysninger? Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ungemiljøet Marianne Hald på tlf. 72 16 42 14 eller skoleleder Gitte Meinert på tlf. 72 16 49 95.

Ansøgningsfristen er d. 26/9 - 2023. Ansættelsessamtaler finder sted løbende og senest d. 29/9. Løn er efter gældende overenskomst.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b6619812)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Søndersøskolen, Kirke Værløsevej, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b6619812&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907722

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet