Psykologer til PPR i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig, at være med til at arbejde med børnefællesskaber i en spændende PPR-organisering? 

Vi har to faste stillinger til engagerede psykologer, der har lyst til at gå ud i praksis i daginstitutioner og skoler. Opgaverne er blandt andet at facilitere, undersøge og arbejde med udfordringer såsom nedsat opmærksomhed og impulsivitet, mistrivsel og fraværsproblematikker hos børn og unge.

Dine vigtigste opgaver

  • Understøtte udviklingen af gode læringsmiljøer for børn og unge 
  • Indgå i konkrete samarbejder, når børn eller unge er udfordrede på deres trivsel, læring eller muligheden for at udvikle sig i positiv retning
  • Som psykolog i PPR arbejder du både forebyggende, foregribende og indgribende ud fra en systemisk tilgang til børn, unge og familier
  • I samarbejdet med familier, skoler og dagtilbud vil du blandt andet komme til at arbejde ud fra LØFT (Løsningsfokuseret tilgang) og med BAL (Ballerup Analyse af Læringsmiljøer) - begge analysetilgange på systemisk grundlag
  • Vi arbejder endvidere med udgangspunkt i Ballerup Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik.

Dine kompetencer
Vi ser meget gerne at du har erfaring fra et eller flere pædagogiske miljøer, samt at du har et brændende ønske om at udvikle dig inden for pædagogisk psykologi. 

Jobbet som psykolog i PPR er varieret og udviklende, og fordrer høj grad af selvstændighed og initiativ. Du skal være komfortabel med at arbejde procesorienteret og arbejde med opgaver med høj kompleksitet. 

Arbejdet vil oftest foregå i et tværprofessionelt samarbejde, som også kalder på evnen til at danne sig overblik og skabe retning i en indsats omkring en given opgave.

Det kalder ligeledes på at kunne håndtere og inddrage forskellige perspektiver og forventninger fra borgere og samarbejdspartnere.

Det får du hos os

  • Et selvstændigt og varieret job i både monofaglige og tværfaglige teams
  • Et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation, der lægger vægt på systematisk feed-back
  • Kompetente og engagerede kolleger, der vægter refleksion, vidensdeling og humor
  • Supervisionsmuligheder og kompetenceudvikling
  • Mentorordning og mesterlære ift. vores forskellige arbejdstilgange og –metoder
  • En organisering, hvor vi lægger stor vægt på, at vi som fagprofessionelle i PPR altid kan sparre med kolleger og nærmeste leder om opgaverne
  • Vi arbejder med løbende feedback på vores opgaveløsning som et led i vores bestræbelser på at blive bedre i arbejdet med kerneopgaven. 

I PPR Ballerup er vi optaget af løbende faglig udvikling, både fælles og i de enkelte faggrupper. Fra sommer 2022 begyndte vi i psykologgruppen i denne forbindelse på specialiseringsmoduler i pædagogisk psykologi, som sigter imod en styrkelse af en fælles faglig- og forskningsbaseret profil i vores arbejde.  

Hvem er vi?
PPR er organisatorisk placeret i ”Center for Børn og Ungerådgivning”, og er sammensat af faggrupperne; psykologer, logopæder, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter samt pædagogiske vejledere

Psykologerne indgår i distriktsinddelte tværfaglige teams sammen med PPR-kolleger, sundhedsplejersker og rådgivere. Psykologerne samarbejder med skoler, dagtilbud og specialtilbud i distriktet. 

Vi har i afdelingen en mangeårig tradition for et tæt og ligeværdigt tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupperne, og vi lægger vægt på at have en lærende og nysgerrig kultur i vores organisation. Heri indgår også arbejdet med feedback på vores opgaveløsning som et led i vores løbende bestræbelser på at gøre os bedre i arbejdet med kerneopgaven. 

Som et nyere tiltag i understøttelse af børnefællesskaber, er vi i PPR optaget af, hvordan vi kan understøtte mellemformer på skoleområdet. Det er et arbejde, der kalder på PPR ’tættere på praksis’ og hvordan vi fra PPR kan skabe virkningsfulde indsatser for børn og unge sammen med personalet på skolerne.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamledere, Lisbeth Riiskjær Bentsen telefon 3052 8501, teamleder Anne-Mette S. Midtgaard telefon 4477 3205 eller teamleder Lise Skytte Engstrøm på telefon 4477 1784.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2023 eller snarest muligt.

Vi forventer, at holde 1. samtale den 10. august 2023 og 2. samtale den 14. august 2023. 

Ansøgningsfrist: 4. august 2023.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-an Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/psykologer-til-ppr-i-ballerup/dkp400/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875495

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet