BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at arbejde med børn i et mindre, fagligt velfunderet børnehus, så er Børnehuset Sømosen stedet, du skal søge. Hos os får du dygtige kollegaer, skønne børn og et godt arbejdsmiljø. Vi har en høj social kapital og er et sted, hvor trivsel og udvikling er i højsædet.
Vi søger pædagogmedhjælpere til Børnehuset Sømosen fra august/september 2023.
Du er evt. på udkig efter et job inden uddannelse skal påbegyndes, eller vil gerne afklare, om pædagogjobbet måske er noget for dig. Måske har du sabbatår eller skal afsøge nye muligheder i dit arbejdsliv.
Hos os er mulighederne mange, og vi søger:
- En fast medhjælper 30 timer ugentligt til børnehaven
- En tidsbegrænset medhjælper 30 timer til vuggestuen
- En tidsbegrænset medhjælper som flyver, der skal være både i vuggestuen og børnehaven 25 timer ugentligt.
Dine vigtigste opgaver
Du indgår i et tæt samarbejde med dine kollegaer, som vil gøre meget ud af at oplære dig. Rutiner, leg og relationsarbejde er højt på dagsordenen, såvel som arbejdet i mindre grupper og ikke mindst udelivet.
Vi forventer, at du i hverdagen:
- Bruger dit overblik til at være på forkant med opgaver, er tydelig og guidende, og støtter børnene i deres behov
- Kan udtrykke dig i skrift og tale og navigere i digitale medier, da de er en del af vores hverdag. Vi arbejder didaktisk med leg, mål og aktiviteter, som vi undersøger og indsamler data på.
- Reflekterer sammen med dine kollegaer over egen og kollegaers praksis.
Dine kompetencer
- Du skal kunne lide at lege og at være undersøgende på børnene og deres intentioner
- Du formår at være en del af et team og indgå i et tæt samarbejde med kollegaer
- Du må også meget gerne være nysgerrig, give plads til smil og sjov, men også kunne lide at vende tingene lidt på hovedet.
- Du arbejder inkluderende og anerkendende, og vil gerne lære fra dine kollegaer, som er gode rollemodeller.
Det får du hos os
Vi arbejder altid mod at skabe de bedste rammer for børnene, hvilket betyder, at vi har en høj faglig kvalitet, som vi er stolte af. Vi er optagede af at få en endnu stærkere evalueringskultur. Vi har en positiv og anerkendende omgangstone og et børnesyn, hvor der er plads til og forståelse for børnenes forskelligheder.
Derudover er vi en personalegruppe med høj social kapital, lavt sygefravær og et godt og konstruktivt samarbejde.
Hvem er vi
Vi er et mindre børnehus, normeret til 50-55 dejlige børn, fordelt med 20 i vuggestuen og 38 i børnehaven. Hertil er der tilknyttet 12 engagerede dygtige medarbejdere til at varetage omsorg, trivsel og udvikling af børnene.
De 0-2 årige har fast base i en vuggestuepræget miljø. I børnehaveafdelingen fordeles børnene på tre basisgrupper, der er aldersopdelte. Børnene får faste tilknyttede primær-voksne, som er ansvarlige for børnenes udvikling og trivsel, samtaler med forældre mm.
Vores børnehus bærer præg af, at børnene skal tilbydes forskellige aktiviteter og legemuligheder. Vi arbejder konstant med at udvikle vores læringsmiljøer/legezoner og tilpasser dem børnenes foranderlighed.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Camilla Hasenberg på telefon 4477 1683.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan læse om dagtilbud 0-5 år her.
Ansættelsesproces og løn
Tiltrædelsesdato er august/september 2023 efter aftale.
Vi forventer at afholder ansættelsessamtaler i uge 24 og 25.
Ansøgningsfrist: den 14. juni 2023
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Sømosevej, 31, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/paedagogmedhjaelpere-til-bornehuset-somosen/lrjuen/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840130