Pædagoger med fokus på relationsarbejde til Børnehuset Birkegården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du møder børn og familier forskelligt med udgangspunkt i det, der er deres vilkår, og altid har blik for børneperspektivet – så vil vi gerne havde dig med i vores fællesskab.

Hos os er det ikke vigtigt om du er nyuddannet om eller har mange års erfaring. 

Men det er vigtigt, at du er en tryllekunstner, der kan forvandle konfliktsituationer mellem børn til noget konstruktivt og legende uden at skælde ud. 

Det er vigtigt, at du kan grine sammen med børnene og skabe fantasiuniverser. 

Og det er vigtigt du kan rumme, at familier har forskellige forudsætninger for at være, hvor de er i livet, og ikke altid har samme værdier som dig.

Vi søger uddannede pædagoger til stillinger i vores børnehave. Stillingerne er på 37 timer pr. uge med start 1. august 2023.  Timetallet kan forhandles. Vi venter gerne på dig – også til 1. september 2023.

Dine vigtigste opgaver
I vores område bor der mange børn og familier i sårbare positioner og derfor er det vigtigt, at du har relationelt arbejde som et helt afgørende afsæt i din pædagogiske praksis i hverdagen.

Din hverdag kommer bl.a. til at bestå af at:

  • Inspirere og tage pædagogisk lederskab i samarbejde med de andre pædagoger i huset
  • Udvikle inkluderende læringsmiljøer for alle børn
  • Bringe naturen og årets gang i spil i den pædagogiske praksis
  • Koordinere og strukturere pædagogikken på stuen i samarbejde med dine kollegaer og ledelsen – bl.a. med fokus på tematiseret arbejde og læringsmiljøer
  • Omsætte den pædagogik og det børnesyn til at udfolde sig i samarbejdet og samtalen med dine kollegaer med andre faggrupper og ikke mindst med forældre.

Dine kompetencer

  • Du reflekterer over din pædagogiske praksis og har mod til at afprøve nye vinkler og tiltag
  • Du har blik for at udvikle inkluderende læringsmiljøer 
  • Du tror på, at anerkendelse og et skarpt blik for børns intentioner er helt afgørende i pædagogisk praksis
  • Du tænker, taler og handler ind i pædagogisk praksis med afgørende fokus på, at hvert enkelt barn får mulighed for at blive sig selv i et stærkt fællesskab
  • Du er fagligt ambitiøs 
  • Du kan se forældresamarbejdet fra nye vinkler og gerne vil afprøve nye tiltag
  • Du er deltagende i faglige drøftelser og har lyst til at sparre med alle dine kollegaer 
  • Du tør vende dine faglige handlemåder på hovedet og gøre noget helt andet end det du plejer. Det kræver, at du er nysgerrig, åben og fleksibel.

Du skal både være og bære en del af det store og lille fællesskab hos os og hele tiden kunne stille dig selv spørgsmålet i relationen til børn og forældre: Hvad er godt for børnene? Og i den pædagogiske praksis: Hvordan er det godt for børnene?

  • Du har kendskab til neuroaffektiv pædagogik eller er nysgerrig efter at lære om det
  • Du tænker pædagogik både på mikro og makro-niveau 
  • Du er som menneske refleksiv og lyttende og har ro og langsommelighed med som en måde at være dig på.

Det får du hos os
Birkegården er midt i en forandringstid, som du har mulighed for at blive en del af og være med til at sætte dit præg på.

Vi er et nyt ledelsesteam i huset og dine kommende kollegaer er en blanding af ny-ankomne og nogle, der har været i huset en del år. Vi arbejder med at styrke vores fælleskab i hele Birkegården på flere niveauer. Derfor arbejder vi både med vores fælles kultur, traditioner og pædagogik.

Det er en spændende forandringsproces, der kræver noget af alle og giver mange gode faglige refleksioner – hele tiden med udgangspunkt i tanken: Hvad får børnene ud af det?

Vi samarbejder med Københavns Professionshøjskole om projekt ”Sammen om Børn”. Vi er i fuld gang med spor B, der handler om Forældreinddragelse. Fokusset er at skabe nye fællesskaber med forældre, der styrker mentalisering og tilknytning omkring børnene – med et særligt fokus på den voksnes rolle og position.

Læs mere om projektet her: https://sammenomboern.ballerup.dk/ 

Vi afholder i forbindelse med projekt ”Sammen om Børn” diverse pædagogiske workshops.

Vi afholder desuden også to pædagogiske uddannelsesdage om året på tværs i distriktet.

Hvem er vi
Børnehuset Birkegården består af 48 vuggestuebørn, 60 børnehavebørn og ca. 22 medarbejdere, der er fordelt i to huse. Det gør, at vi har god mulighed for at skabe overskuelighed og nærhed i en ellers stor institution – mens vi er bevidste om det krav, det stiller til os i forhold til at skabe sammenhæng og fællesskab på tværs

Vi har måske Ballerups største legeplads med bakker og bålhytte og masser af mulighed for udendørs aktiviteter og motorisk udfoldelse.

Generelt afspejler Birkegårdens børne- og forældregruppe området, vi bor i. Vi har villakvarter på den ene side og socialt boligbyggeri på den anden. At vi alle er forskellige - er vores største fællesnævner 

Hos os møder du både kollegaer, som har været i Birkegården i mange år og nye som løbende er kommet til. Vi har et godt samarbejde og spænder i øvrigt vidt både i forhold til alder og erfaring, hvilket giver en god dynamik både fagligt og socialt.

Vi er en vigtig del af Distrikt Hedegården. Et lille distrikt med høj faglighed. Vi har et tæt, udviklende og velfungerende samarbejde, både i de enkelte børnehuse, Dagplejen og i distriktet. Vi har udarbejdet en fælles pædagogisk metode Tematiseret dialogisk læsning og vores pædagogiske praksis er præget af inspiration fra neuroaffektiv pædagogik og Theraplay, der sammen med tilknytning og mentalisering danner vores pædagogiske fundament.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pædagogisk leder Tina Birch på telefon 4477 3838 eller Pædagogisk leder Birgitte Liliendal på telefon 4047 6931.

Du kan læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk og om dagtilbud for 0-5 år

Vi opfordrer ansøgere til at komme forbi til en rundvisning.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er den 1. august 20023 og senere efter aftale.

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 27. juni 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi vil glæde os til at byde dig velkommen og lære dig at kende. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 158B, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/paedagoger-med-fokus-pa-relationsarbejde-til-bornehuset-birkegarden/qch8ag/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847385

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet