BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet pædagog til fuldtidsstilling, gerne med erfaring fra specialinstitution.
Birketoften Aflastning er et opholdssted for børn og unge med vanskeligheder indenfor områderne ADHD, autismespektrum forstyrrelse og tilknytningsforstyrrelse.
Vi har 40 børn indskrevet som er fordelt på 8 hold. Til disse hold er tilknyttet et medarbejderteam på 12 medarbejdere.
Børnene kommer hos os i en stor del af deres børne/unge-liv og er gerne hos os, fordi familien trænger til en pause fra en til tider hektisk hverdag og fordi barnet har brug for en pause til at lade op og få dannet kammeratskaber med jævnaldrende.
Vi arbejder ud fra et holistisk menneskesyn, miljøterapeutisk og med zone for nærmeste udvikling.
Målet er via et nøje tilrettelagt relations arbejde, at støtte udviklingen af barnets selvværd og selvtillid således, at barnet kan få ro til og forstå det sociale fællesskab.
Medarbejderstaben får supervision med ekstern supervisor og der lægges vægt på at støtte og udvikle hinanden i det faglige professionelle arbejde.
Der udføres endvidere et grundigt skriftligt arbejde dels i forbindelse med årlig afrapportering, dels i forbindelse med udarbejdelse af handleplan for det enkelte barns sociale og personlige udvikling.
Hver medarbejder er særligt tilknyttet 4-6 børn (primær kontaktperson) og varetager i den forbindelse kontakt med hjemmet, deltagelse i netværksmøder og udarbejdelse af skriftligt materiale.
I en fuldtidsstilling skal du i udgangspunktet arbejde 2 hverdage om ugen, to weekender om måneden og 2 kolonier om året, uge 7 og uge 27. Derudover skal du deltage i mødeaktivitet, supervision kurser og varetage det skriftlige arbejde omkring de børn du er kontaktperson for. Kørekort B er påkrævet.
Kan du, med denne korte beskrivelse, genkende noget af det du brænder for i din profession som pædagog, og er du fysisk og psykisk robust, med nogen livserfaring og har du interesse for drenge og drengeaktiviteter, så synes vi du skal sende os en ansøgning vedlagt referencer og beviser, sendes til Birketoften på job@birketoften.dk senest d. 5 august. Ansættelsessamtaler afholdes d. -13. og 16. august 2024
Hvis du vil vide mere om os kan du læse videre på: www.birketoften.dk
eller ring til os på telefon 44 84 12 58 og spørg efter leder Maria Langberg eller Nete Vejleskov
Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BIRKETOFTEN ApS, Birketoften, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077162