I uge 5 er det tid til at sende smil og anerkendelse i retning af skolepatruljerne i Furesø Kommune. I denne uge løber nemlig kampagnen "Den Sureste Uge" af stablen - en hyldest til de 134 elever, der hver morgen passet godt på deres medskoler, som de skolepatruljerer i kommunen.
Skolepatruljerne bliver både hyldet med varm kakao og basser fra bageren, og betjente fra Nordsjællands Politi lægger vejen forbi for at hylde eleverne for deres vigtige indsats.
Tidligt mandag den 29. januar, har borgmester, Ole Bondo Christensen, også vist sin anerkendelse af skolepatruljerne med en lille gave til patruljen på Hareskov Skole.
Kampagnen ”Den Sureste Uge” er arrangeret af Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring, og har som primær formål at værdsætte skolepatruljerne for det ansvar og den vigtige funktion, de har i trafikken.
I alt deltager 77 af landets kommuner i kampagnen, der er en årligt tilbagevendende begivenhed i uge 5. Og der er noget at fejre. Hele 96 procent af danskerne er positive overfor skolepatruljerne og den indsats, de yder, viser tal. Desuden er det i år et særligt jubilæumsår for skolepatruljeordningen, der kan fejre 75 år på bagen.
Så trods "Den Sureste Uges" mørke titel, er der faktisk god grund til at sende et taknemmeligt smil i retning af de mange elever, der hver dag sørger for, at alle kan komme sikkert til skole i Furesø Kommune.