BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
LILLE VÆRLØSE SKOLE SØGER PÆDAGOG med opstart 1/2-2024
Vi søger en ny pædagogkollega til vores afdeling i Jonstrup med mulighed for koordinatorfunktion og 37 timer.
Vores afdeling i Jonstrup er en afdeling tilhørende Lille Værløse Skole med skole og FFO (Furesø Fritidsordning) fra 0-3 klasse. Skolen ligger i naturskønne omgivelser, placeret centralt i Jonstrup. Afdelingen har de seneste år haft vokseværk og allerede fra det kommende år begynder en større proces med udvidelse af de fysiske rammer. Dette betyder også, at vi udvider på personalefronten.
Vi søger derfor en pædagog, som kan være med til at skabe rammerne for børnene i indskolingen, både i FFO'en og i skoledelen som årgangspædagog. En som brænder for pædagogik og kan sætte børn og deres trivsel i fokus. Vi søger dig, som er god til at sætte aktiviteter i gang, meget gerne med fokus på bevægelse og udeliv. Du vægter god kollegial sparring og har lyst til at samarbejde både med lærere og pædagoger. Du har eventuelt lyst til en co-koordinatorfunktion, hvor du sammen med ledelsen kan være med til at skabe og udvikle de pædagogiske rammer for Jonstrup.
Derudover vægter vi, at:
- Du kan understøtte børnenes potentialer, så børnene selv oplever trivsel, læring og progression, som enkeltindivider og som en del af fællesskabet.
- Du ser forskellighed som en styrke og elsker at have med mennesker at gøre.
Du vil møde:
- Nogle ambitiøse, engagerede og fleksible kollegaer med god humor og glimt i øjet.
- Et tæt forældresamarbejde, der bygger på positive relationer.
- En alsidig og kreativ børnegruppe.
- En skoleledelse, der fokuserer på at skabe balance mellem faglig udvikling og styrkelsen af personlige og sociale kompetencer.
- Din arbejdstid vil kunne ligge i tidsrummet 7.00-17.00 mandag-torsdag og 7.00-16.00 fredag. Læs mere om os på: http://www.lillevaerloeseskole.furesoe.dk.
- Mulighed for at kunne forberede sig hjemme.
Løn og ansættelsesforhold.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem BUPL og Kommunernes Landsforening.
Hvis ovenstående har vagt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte os for besøg eller uddybende spørgsmål.
Skoleleder Peter Thomsen: 7216 4645 eller FFO-leder Simon Hegelund Rasmussen: 72163762.
Vi glæder os meget til at møde dig.
Ansøgningsfrist: 12. dec. 2023.
Samtaler er den 14. dec. 2023.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4f737430)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lille Værløse Skole, Ryetvej, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948354