BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at gøre en forskel for ordblinde børn hver dag? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger en lærer, der gerne vil arbejde med ordblinde elever, som også kan have andre diagnoser. Ordblindeinstituttets kerneopgave er at skabe et meningsfuldt og trygt skoleliv for vores elever. Et skoleliv, hvor alle er en del af et fællesskab, der skaber de bedste betingelser for faglig læring og social- og personlig udvikling.
Vi møder vores elever i den anerkendende pædagogik og har stor fokus på relationsarbejdet, da vi tror på, at læring opstår i den gode relation.
Hvis du kan se dig selv i den opgave, så send os en ansøgning.
Dine vigtigste opgaver
Din primære opgave bliver at indgå i vores A-gruppe, som holdlærer (klasselærer) – en opgave, som du vil varetage sammen med en anden lærer. Vores A-gruppe er elever fra 4., 5. og 6. årgang.
Derudover skal du kunne varetage tyskundervisning i A-gruppen sammen med en tyskmakker, og du skal være forberedt på, at du på sigt skal kunne føre til FP9 i tysk i tæt samarbejde med vores andre tysklærere på skolen.
Dine kompetencer
- Gerne linjefag eller lignende kompetencer i tysk. Det er også fint, hvis du bare godt kan lide at undervise i faget.
- Gerne linjefag eller lignende kompetencer i dansk og idræt
- Lyst til at undervise i andre af folkeskolens fag
- Har interesse inden for specialområdet
- Bidrage positivt til et godt fællesskab
- Har tålmodighed og en god portion humor
- Har mod på fortsat at udvikle dig inden for specialområdet.
Det får du hos os
- Dejlige børn og unge med en aktiv og interesseret forældrekreds
- En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede og ansvarlige medarbejdere
- Et godt arbejdsmiljø med en høj social kapital
- Velfungerende mødestruktur og teamsamarbejde
- Tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvor afstanden til beslutningerne er kort.
Hvem er vi
Ordblindeinstituttet er en specialskole, der er takstfinansieret. Vores elever skal visiteres til os. Vores elever er kognitivt inde for normalområdet og målet er, at de skal gå ud fra Ordblindeinstituttet med en fuld FP9, hvis det er muligt.
Vores målgruppe er de elever, der ikke trives i folkeskolen, og som har brug for et mindre miljø med flere ressourcer. Vi har pt. 80 elever i aldersgruppen 4. - 9. klasse.
Vi prioriterer et tæt samarbejde i personalegruppen, der består af lærere, ressourcepædagoger, logopæder, PPR-psykolog samt ledelsen.
Vi underviser i alle folkeskolens fag, og brug af it-hjælpemidler er en naturlig del af vores undervisning i alle fag. Derudover er vi kompetencecenter for supplerende undervisning, kurser inden for ordblindhed og supervision af andre fagprofessionelle omkring ordblindhed.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte skoleleder Lars Vengfelt på tlf. 2371 3672.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2023.
Vi forventer at holde samtaler den 16. august 2023, og vi ringer til dem, som vi gerne vil se til en personlig samtale.
Ansøgningsfrist: den 11. august 2023.
Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Lundebjerg, 72, 2740 Skovlunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/laerer-til-ordblindeinstituttet/xcn9uh/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872591