En helt særlig mulighed for den rigtige og dygtige maler!
Hos Spekta søger vi en faglært maler med både stærke faglige og personlige kompetencer til et spændende og varieret job i vores kreative produktion. Vi arbejder med scenografi, udstillinger, film, teater og andre oplevelsesprojekter, hvor kvalitet, overflader og detaljer er helt afgørende.
Om jobbet
Du bliver en del af et tværfagligt værksted, hvor snedkere, smede, malere, projektledere og arkitekter arbejder tæt sammen om at realisere projekter i høj kvalitet. Dine opgaver vil spænde bredt, heriblandt:
Sprøjtemaling af inventar
Specialoverflader, patinering og imitationer
Klassiske teknikker som ådring, marmorering og arbejde med bladguld
Vi forestiller os, at du
Er uddannet maler og har solid, bred faglig erfaring
Har stærke kompetencer inden for sprøjtemaling og specielle overflader
Arbejder struktureret, selvstændigt og med høj faglig stolthed
Har sans for detaljer, kvalitet og finish
Trives med varierende opgaver, skiftende deadlines og projektarbejde
Er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til værkstedets hverdag
Interesse for eller kendskab til teatermalerfaget er en fordel – men ikke en forudsætning.
Vi tilbyder
Et alsidigt og udfordrende job i en kreativ og fagligt stærk virksomhed
Spændende projekter inden for kultur, museer, teater, film og oplevelsesdesign
Et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger
Gode arbejdsforhold og mulighed for faglig udvikling
Om Spekta
Spekta arbejder med udvikling, produktion og installation af scenografi til film, tv og teater samt udstillings- og formidlingsprojekter til museer og kulturinstitutioner. Vi er en håndværksmæssigt stærk og kreativ virksomhed med høje ambitioner for kvalitet, samarbejde og faglighed.
Ansøgning
Ansøgning og CV sendes på mail til job@spekta.dk hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Spekta A/S, Rullebanen, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ff5e3094-4a46-4ee0-bd38-b9b1668e4fc0