BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ser du dig selv værende det centrale omdrejningspunkt for drift og udvikling?
Har du lyst til at arbejde med koordination af driftsopgaver og deltagelse i it-udviklingsprojekter mhp. implementering af Forsvarets strategi om systemunderstøttet kontrolmiljø i samarbejde med vores leverandør og i tæt dialog med forretningen?
Om os
Du bliver ansat i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses nye Cyberdivision, under ”Center for Teknologi”, som har til formål at levere en samlet og ensartet forvaltning, med fokus på drift, vedligehold og udvikling af system- og datamanagement.
Cyberdivisionen er en nyoprettet it-organisation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses koncern med ansvar for it-understøttelse af mere end 20.000 medarbejdere i Forsvarets operative styrker, styrelser og myndigheder. Vi er både civilt og militært ansatte.
Du bliver en del af vores sektion; DeMars Roller og Automatiseret test, hvor du vil blive tilknyttet teamet Roller. Dine nærmeste 6 kollegaer i teamet leverer dagligt roller, forretningsregler og projektdeltagelse inden for området. Vi arbejder i spændingsfeltet mellem it og forretning i understøttelse af forretningsprocesser med relevante roller og forretningsregler.
Der er en åben og uformel stemning med høj fokus på faglighed og udvikling.
Vi holder til i Hvidovre, hvorfra de fleste af vores opgaver løses i samarbejde med vores mange dygtige kollegaer fra resten af divisionen.
Hvem bliver din leder?
Din kommende leder er Mette Enel Ugelvig, som har arbejdet med offentlig digitalisering i de seneste 10 år både på forretnings- og leverandørsiden.
”Du kommer til en sektion, og en afdeling, hvor vi sætter faglighed højt, og hvor vi anerkender den enkeltes kompetencer og viden. Det betyder også, at du har stor indflydelse på opgaveløsningen og frihed i tilrettelæggelsen af din hverdag” fortæller Mette.
”Samtidig er vi en arbejdsplads, hvor vi værdsætter, at vores medarbejdere er hele mennesker med et liv uden for kontoret, så her forventer vi ikke, at du arbejder 50 timer om ugen”, fortsætter Mette.
Vi udvider vores anvendelse af SAP-applikationer til brugeradministration, controlling og risikostyring (SAP GRC), og vi har brug for dig til denne opgave.
Om stillingen
Du bliver vores super specialist på SAP GRC løsningen. Du vejleder forretningen om de tekniske muligheder i løsningen og sikrer, at leverandørerne udfører de rigtige rettelser og ændringer.
Dine primære opgaver er:
• At være den primære point of contact til løsningens forretningsejer og indgå i dialog om fejl, processer og udviklingsmuligheder, bl.a. igennem projektdeltagelse
• At varetage koordinationen af alle daglige opgaver omkring løsningen af incidents, changes, problems mv. og om muligt være udførende på dele af vedligeholdelsesopgaverne.
• At sikre i samarbejdet med resten af teamet, at de faste leverandører og kollegaer i de øvrige sektioner inddrages efter behov og følge opgaverne til dørs.
Afhængigt af dine kompetencer vil du derudover skulle:
• Udvikle governance og strategi for anvendelsen af SAP GRC Suiten i tæt dialog med forretningen.
• Analysere og udarbejde beslutningsoplæg mhp. modning af nye projekter, procesafklaring i snitfladerne ml. it- og forretning mv.
• At udføre løbende revisionsopgaver på autorisations- og sikkerhedsområdet
• At bidrage til autorisationsområdets øvrige opgaver.
• At opbygge, fastholde og dokumentere viden om SAP GRC løsningen med underliggende applikationer.
I de kommende år forventer vi at skulle understøtte automatiserede kontroller og risikostyring ved hjælp af SAP GRC. Her får du en nøglerolle i udviklingen og forankringen af de nye moduler og i at sikre, at der er sammenhæng til det øvrige SAP-it-landskab.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du har en lang eller mellemlang IT-faglig uddannelse eller tilsvarende. Det er din erfaring, der er det væsentligste.
Du har først og fremmest erfaring med den forretningsvendte dialog om it og er i stand til at identificere og analysere problemstillinger, som du formidler til leverandører og kollegaer.
Du har evt. erfaring med at arbejde med IT-løsninger på opsætningsniveau, og du har muligvis tidligere arbejdet med drift og vedligehold af IT-løsninger.
Vi forventer ikke, at du er SAP GRC specialist, men det er en fordel, såfremt du har kendskab til SAP autorisationsområdet eller tilsvarende systemer. Det vigtigste er, at du har lyst til og mod på at blive sektionens nye specialist over tid, og at du har mod på sammen med dine kollegaer og din sektionschef, at tage ansvar for, at løsningen lever op til forretningens behov og forventninger.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for at forhandle et tillæg, afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer. Til stillingen er der tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Enel Ugelvig på tlf. 4099 9795.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Aldijana Henic, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9903.
Send din ansøgning, dit CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 6. juni 2023. Vi holder samtaler løbende.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183084&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840263