BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du den nye kollega, vi mangler til vores velfungerende myndighedsafdeling, så læs endelig videre. I Visitationen har vi tillidsbaseret ledelse, høj faglighed, og vi er supporteret af vores egen jurist.
Visitationen hører under Center for Sundhed og Seniorliv, hvor kerneopgaven er at understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv - hele livet - en opgave, hvor vores fokus er samarbejdet med Furesøs borgere om deres ønsker og mål.
Vi søger en ny kollega fra 1. september 2024, som har lyst til visitering til hjemmehjælp, ældre- og handicapboliger, plejeboliger, lettere hjælpemidler samt mindre boligændringer. I visitationen sagsbehandler vi anmodninger om hjælp efter Servicelovens §§ 83-122, og personalegruppen består af medarbejdere med både terapeutisk, sygeplejerske- og kontorfaglig baggrund.
Visitationen arbejder i en velfungerende teamstruktur med forpligtende arbejdsfællesskaber på tværs af fagligheder og mod fælles mål om at skabe sammenhængende og borgerinddragende forløb med fokus på rehabilitering. Vi sætter pris på en uhøjtidelig omgangstone og er kendt for et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor hjælpsomhed, faglighed, udvikling og forandringer er en del af hverdagen. Du vil have reference til lederen af visitationen.
Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med erfaring inden for visitering til hjemmehjælp
- Brænder for at levere en kvalificeret sagsbehandling målrettet den enkelte borger med en rehabiliterende tilgang
- Kan udvise imødekommende myndighed og er kompetent i arbejdet med gældende lovgivning og kommunens kvalitetsstandarder
- Trives med hurtig sagsbehandling, men også med de lidt længere tværfaglige sagsforløb
- Er nysgerrig og positivt indstillet på forandringer
- Har gode samarbejdsevner og høj fleksibilitet
- Er struktureret og har flair for it og gerne kendskab til Nexus
- Arbejder selvstændigt, struktureret og opsøgende
Vi tilbyder:
- En stilling som visitator på 32-37 timer ugentligt fra 1. september 2024
- En arbejdsplads i udvikling med fokus på arbejdsfællesskaber og borgerinddragelse
- Et selvstændigt og udfordrende job, hvor vi er sammen om den rehabiliterende tilgang til Furesøs borgere
- Et job, hvor du selv er med til at præge og tilrettelægge din egen arbejdsdag inden for aftalte rammer
- Nærværende ledelse, som har høje forventninger til dig som medarbejder
- Gode muligheder for læring
- Fremsynede kolleger med godt humør og stort engagement
- Sociale arrangementer, som du selv kan være med til at planlægge
Er det noget for dig? Er du blevet nysgerrig på os, vores organisation, mål og ambitioner, så er du velkommen til at kontakte leder i Visitationen Birgitte Werborg på mobil 7216 5441 eller mail bpw5@furesoe.dk, eller visitator Mette Møller på mobil 7216 2462 eller mail mem7@furesoe.dk. Ansøgningsfrist er den 28. juli 2024 kl. 23.59. Ansættelsessamtaler finder sted den 30. juli 2024. Arbejdsstedet er Rådhuset, Stiager 2 i Værløse.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.
Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e73acbd1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Furesø Kommune - Visitationen, Stiager, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086859