Klinisk sygeplejespecialist til ny afdeling i rivende udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at gøre en forskel for fremtidens vikarer på Herlev og Gentofte Hospital - så er det dig vi leder efter til en helt ny stilling i vores afdeling for Karriere, Vikarer og Kompetenceudvikling (KVIK).

Vi søger en kliniknær, klinisk sygeplejespecialist som vil tage ansvar for fagligheden i vores helt nye afdeling KVIK. Vores vikarer skal føle sig fagligt godt klædt på i deres arbejde og deres kompetencer skal være i top – det håber vi at du vil være med til at sikre.


Dine arbejdsopgaver:
• Udvikle og gennemføre kompetenceudvikling for vores vikarer
• Have daglig koordinering og samarbejde med 2 teamkoordinatorer (sygeplejestuderende)
• Sikre den faglige standard hos vores vikarer (både sygeplejestuderende, elever, SOSU-assistenter og seniorer)
• Besvare telefonopkald og e-mails indenfor dit ansvarsområde
• Udarbejde kliniske retningslinjer efter behov
• Ad hoc-opgaver med administrativ karakter
• Lave kvantitative og kvalitative undersøgelser af vores arbejde og vikarernes behov
• Opfølgning af vores vikarer og deres kursusdeltagelse, vagtaktivitet m.m.
• Iværksætte undervisning og andre faglige aktiviteter for vikarerne
• Nytænke idéer og projekter til gavn for vores vikarer
• Udarbejde nyt introduktionsmateriale og onboardingforløb for vores vikarer (studerende såvel som seniorer)
• Modtagelse/oprettelse af nye vikarer
• Videreudvikle og sætte retning på KVIK i samarbejde med resten af afdelingen

Vi har høje ambitioner og mange planer i KVIK, og du vil derfor blive en del af afdelingens videreudvikling og implementering af nye vikarindsatser, så vi kan fastholde vores dygtige vikarer og tilknytte nye.

Om dig:
• Du er uddannet klinisk sygeplejespecialist eller bliver færdiguddannet sommer 2023.
• Du er serviceminded, udadvendt og empatisk
• Du er omstillingsparat, kreativ og tænker innovativt
• Du samarbejder og kommunikerer godt, mundtligt som skriftlig - med både ledere og vikarer.
• Du kan undervise i sygeplejefaglige emner (målgruppen er studerende og sundhedsfagligt personale)
• Du er rutineret IT- bruger (Outlook, Excel m.m.)
• Du arbejder selvstændigt, struktureret og er handlekraftig
• Du ser værdi i at være tæt på klinikken og er ikke bange for at ”hoppe i kitlen”.
• Du er indstillet på at være ansat i en helt ny afdeling der løbende ændrer form og opgaver.


Vi tilbyder:
• Medindflydelse på eget introduktionsforløb
• En spændende og omskiftelig hverdag med både planlagte og akut opstået behov/opgaver
• En ambitiøs tilgang til vores fælles opgaver og mål med ønske om at levere de bedste ydelser til de kliniske afdelinger
• Godt kollegaskab med faglig sparring, humor og sociale arrangementer
• Et tæt samarbejde med teamkoordinatorer og andre konsulenter i KVIK, som arbejder mod fælles mål, og sammen tilrettelægger hverdagen og opgaver
• En bred kontaktflade på tværs af hospitalet og regionen
• Mulighed for at sætte præg på en ny afdeling i rivende udvikling, samt for at lære nyt og involvere dig i andre typer opgaver, hvor du kan bringe dine personlige kompetencer i spil


Om os:
KVIK er en nyoprettet afdeling som rummer Karriere, Vikarer og Kompetenceudvikling på Herlev og Gentofte Hospital. Vi er 7 konsulenter og en chefsygeplejerske, og udvider løbende vores team i takt med, at vi vokser som afdeling. Din arbejdsplads vil veksle mellem begge matrikler på Herlev og Gentofte Hospital.

Yderligere oplysninger:
Stillingen er på 37 timer/ugen. Arbejdstiden vil være dag og aften fordelt på alle ugens dage med egen tilrettelæggelse af arbejdstid. Tiltrædelsesdato den 01.09.23.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Upload din motiverede ansøgning, dit CV og evt. relevante bilag.
Kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen den 14.06.23 Samtaler afholdes den 22.06.23 og 23.06.23

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Mia Bjørn Hansen på telefon 29472903.




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249639&DepartmentId=22081&MediaId=4720&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836707

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Flere artikler