BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Furesø Kommune har vi de sidste år oplevet en høj byggeaktivitet, så vi opnormerer med en ekstra byggesagsbehandler. Byggesagsteamet vil derfor gerne byde en ny kollega velkommen i et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi ikke keder os.
Vi er et velfungerende team på 12 sagsbehandlere og en studentermedhjælper. Vi har ansvaret for sagsbehandling i forhold til bygge- og planloven, BBR og adresser.
Variation i opgaverne i et godt arbejdsmiljø
Hos os varierer arbejdet alt efter, hvilke kompetencer du byder ind med, og hvordan du gerne vil udvikle dig. Vi sigter efter, at vi i høj grad kan vælge sager efter interesse, viden og erfaring. Du har mulighed for at behandle mindre byggesager, store erhvervssager, dispensationer fra lokalplaner, juridisk komplekse klagesager - og alt hvad du kan forestille dig derimellem. Du vil også indgå i afdelingens vagtordning med screening af indkomne sager og telefonpasning. Vi supplerer hinanden i enhver henseende.
En kort sagsbehandlingstid er ikke bare vigtig for borgere og virksomheder - det understøtter også et godt arbejdsmiljø.
Vores unikke team
Vores team er unikt, fordi vi, ud over den store åbenhed i vores daglige arbejde, også vægter at lave sociale ting sammen i teamet og på tværs i afdelingen. Det gode samarbejde mellem os rækker ud til de andre specialister i forvaltningen, og på den måde har vi let adgang til hinandens kompetencer. Du vil også opleve, at vi arbejder benhårdt på at have et rigtig godt samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv. Vi er blevet gode til tidlig dialog med borgere og rådgivere, og vi vil gerne blive endnu bedre.
Om dig
Vi søger en engageret kollega, som vil hjælpe med at fastholde vores korte sagsbehandlingstider og sikre sagsbehandling af høj kvalitet. Du skal have lyst til at bevæge dig smidigt mellem borgernes ønsker om et godt liv i grønne Furesø, byrådets 2030-mål, klimadagsordenen, planer og byggelovgivning. Du kan håndtere til tider komplekse problemstillinger og en dynamisk arbejdsdag. Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt.
Du skal have lyst til at bidrage til at fastholde vores gode sparringskultur og sociale sammenhold. Du skal synes, at det er meningsfuldt, at vi sammen yder en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Du kan være med til at præge og udvikle vores team.
Dit yndlingskapitel i bygningsreglementet?
Vi drømmer om en erfaren kollega, men er du nyuddannet og klar til en meget stejl læringskurve, vil vi også gerne have en ansøgning fra dig. Det vigtigste er, at du har en faglig passion for byggeområdet og myndighedsbehandling. Det vil være en fordel, hvis du kan bidrage til ambitionerne på bæredygtighedsdagsordenen. Du kan være uddannet ingeniør, arkitekt, byggetekniker, konstruktør, landinspektør eller lignende.
Din nye arbejdsplads
Plan og Byg består af 23 kolleger, der arbejder med kommuneplan, lokalplaner, byudvikling, byggesagsbehandling, BBR, adresser og almene boliger. Vi er en del af Center for By og Miljø, som desuden består af Natur & Miljø og Vej, Trafik & Grøn Omstilling og Driftsgården. Din arbejdsplads vil være på rådhuset i Værløse. Vi sidder i åbne kontorer med fleksible pladser. Vi har en god kantine og gode omklædningsforhold. Du kan læse mere om os på www.furesoe.dk
Det praktiske
- Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen med flextid.
- Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
- Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2023.
- Vi afholder 1. samtale 24. oktober 2023, og 2. samtale den 26. oktober 2023.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvid du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anny Toftkær på tlf. 7216 5893 eller teamleder Henrik Kisbye på tlf. 7235 5468.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=59a28d40)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Plan og Byg, Stiager, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914734