Furesø Kommune søger en erfaren sagsbehandler til hjælpemiddelområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi har det helt rigtige job til dig, der har erfaring som sagsbehandler på hjælpemiddelområdet, og som ligesom os mener, at det er et spændende område. Der er mulighed for et udviklende job på et område, hvor du har gode kolleger til sparring og samarbejde.

Hjælpemiddelområdet er under stor udvikling, og vi mangler en ny kollega til vores team. Din hovedopgave kan blive sagsbehandling af kommunikationshjælpemidler og handicapbiler (servicelovens §112 og §114), men der er også muligheder for at fordele ansvarsområderne anderledes.

Vi leder efter en ny erfaren kollega, der har lyst til at være del af et team, hvor vi er gode til at tage fælles ansvar og har fokus på både en stærk faglighed og borgerinddragelse.

Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger i Visitationen, herunder de visiterende hjælpemiddelterapeuter. Samlet set er vi i Furesø Kommunes Visitation 26 medarbejdere, fordelt på følgende områder: Visitatorer inden for personlig/praktisk hjælp og genbrugshjælpemidler, udskrivningskoordinatorer, administrative sagsbehandlere, forebyggere og demenskoordinator.

Vi har i Visitationen fokus på arbejdsfællesskabet og på, hvordan vi tilsammen løser vores kerneopgave: Vi understøtter borgeren i at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv - hele livet.


Dine sagsbehandlingsopgaver kan bestå af sager indenfor:

  • Kommunikationshjælpemidler
  • Syns- og høretekniske hjælpemidler
  • Personlige hjælpemidler
  • Genbrugshjælpemidler
  • Handicapbiler, evt. inkl. beregning


Vi bruger følgende it-systemer:

  • Omsorgssystem KMD NEXUS
  • Microsoft Office-pakken


Vi ønsker en kollega, som:

  • Har en uddannelse som ergoterapeut, fysioterapeut eller en relevant administrativ uddannelse med sagsbehandlererfaring fra hjælpemiddelområdet
  • Har erfaring med ovennævnte arbejdsområder, gerne fra lignende stilling
  • Er rutineret bruger af IT, gerne med erfaring i ovennævnte it-systemer
  • Er god til formidling både i skrift og tale
  • Er fleksibel og god til at prioritere sine arbejdsopgaver
  • Har let til smil, også når hverdagen er travl
  • Bidrager positivt til teamet
  • Er servicemindet, struktureret og imødekommende


Hvis ovenstående lige er dig, tilbyder vi til gengæld:

  • En spændende stilling på 33-37 timer ugentligt, fra snarest muligt eller 1. marts 2024
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • Et godt tværfagligt samarbejde i Visitationen og med resten af organisationen
  • Et job, hvor du selv er med til at præge og tilrettelægge din egen arbejdsdag inden for den aftalte ramme
  • Godt arbejdsmiljø, hvor vi, selv om vi har travlt, også prioriterer en god snak og et godt grin
  • Nærværende ledelse, som har høje forventninger til dig som medarbejder


Er det noget for dig?

Er du blevet nysgerrig på jobbet hos Furesø Kommune og kunne tænke dig at høre mere, er du velkommen til at kontakte leder af Visitationen, Birgitte Werborg, på telefon 7216 5441 eller via e-mail: brw5@furesoe.dk, eller hjælpemiddelterapeut Katja Bræmer på telefon 7216 2475 eller via e-mail: kbr1@furesoe.dk.

Ansøgningsfrist: den 21. januar 2024.

Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 24. januar 2024.

Arbejdssted er Stigager 2 i Værløse.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.

Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=abf33003)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Visitationen, Stiager, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963798

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet