Forsvarets nye cyberdivision søger systemsikkerhedsofficer – (CIVIL)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at drive og udvikle IT-sikkerheden i Forsvaret? Har du mod på at få stærke kompetencer inden for IT-sikkerhed og trives i en travl hverdag med stort samspil på tværs af hele Forsvarsministeriet?

Finder du en hverdag med rådgivning, støtte, udarbejdelse af risikovurderinger og øvrig sikkerhedsdokumentation interessant? Så har vi en lige nu en spændende jobmulighed til dig i jobbet som Systemsikkerhedsofficer.

Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en Systemsikkerhedsofficer til spændende og udfordrende opgaver i Hvidovre/Ballerup.

Om os

Du bliver en del af Cyberdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som er en af Danmarks største leverandører af digitale systemer og services.
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Cyberdivisionen løser en række drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen – men også i Oksbøl og Hjørring.
IT-sikkerhed er et kritisk element for, at Forsvarets ansatte skal fungere optimalt og sikkert under deres opgaveløsning.
Vores tilgang til levering af IT services bygger på best practice (ITIL).

Du er som Systemsikkerhedsofficer (i daglig tale – SYSOF) en del af GRC sektionen (Governance, Risk and Compliance), der inkluderer GDPR, risikoarbejde samt administrative processer omkring cybersikkerhed.
Vi er både civile og militære medarbejdere, de fleste med en teknisk baggrund.

Om stillingen

I rollen som SYSOF tilbydes du et afvekslende job med et stort ansvar, inden for både udvikling-, vedligeholdelse- og daglig drift af IT-services.
Jobbet omfatter også håndtering af sikkerhedshændelser, opklaring af sikkerhedsbrud, rådgivning til koncernens it-ansvarlige, støtte med risikovurderinger, akkreditering af systemer samt sikkerhedsdokumentation – alt sammen i et komplekst it-landskab.

Stillingens ansvarsområde har en stor kontaktflade, da du både er i hyppig kontakt med forretningsansvarlige for systemerne og Forsvarets Efterretningstjeneste/Center for Cybersikkerhed ift. hændelser, sikkerhedsmæssige afklaringer og udarbejdelse af akkrediteringer. Dertil er SYSOF støttende for de projekter der gennemføres ift. råd og vejledning omkring it-sikkerhed.

Der arbejdes efter FKOBST 358-1, ISO 27001 og GDPR.
Forsvaret gennemgår disse år en større IT-transformation med det formål at konsolidere IT. Det forventes derfor, at der på SYSOF-området, vil ske ændringer i takt med konsolideringen gennemføres.

Om dig

Du har enten en teknisk uddannelse, eller du kan tillære/har tillært dig teknisk forståelse qua din erfaring. Du har erfaring med it-drift og muligvis netværk, samt ISO 27001.
Det vil være en fordel, hvis du tidligere har erfaring med rådgivning og vejledning. Da stillingens ansvarsområde fordrer, at du bevæger dig på tværs af organisatoriske niveauer, kræves der en god situationsfornemmelse, organisatorisk forståelse og holistisk overblik, for at kunne bestride stillingen.

Vi forventer at du:
• Har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske,
som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kollegaer
• Har interesse for IT og specielt for informationssikkerhed
• Har kendskab og gerne erfaring med ISO 27001 og ITIL
• Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
• Du arbejder med stort engagement og formår at arbejde selvstændigt
• Du er struktureret, kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine og sektionens opgaver
• Relevante certificeringer som CISSP og CISM kan være en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer ligeledes, at du har let ved at etablere relationer og har en teamorienteret tilgang, hvor du aktivt deler viden med dine kollegaer og opsøger viden den anden vej. Du er handlekraftig og formår at træffe beslutninger, da man i stillingen ofte stilles overfor IT-sikkerhedsmæssige problemstillinger, som man skal afklare.

Arbejdssted
Cyberdivisionen bor i Hvidovre, men flytter til Ballerup inden for en årrække.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten) eller anden relevant overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Ansøgningsprocessen
Du er velkommen til at kontakte sektionschef Karsten Holm, på telefon 728 14417, hvis du vil vide mere om stillingen.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte Diana Chabert på telefon 7281 9509.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023, og vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i umiddelbar forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse 1. september. Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

OM Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183620&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846137

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet