Forsikrings- og risikokoordinator til Furesø Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg (CKEA) søger en person til nyoprettet stilling til at varetage Furesø Kommunes forsikringsportefølje og risikostyring, herunder brand. Stillingen er organisatorisk placeret i afdelingen Udvikling og Byggeri.

Afdelingen står for nybyggeri, ombygning og renovering, herunder drift og vedligehold af f.eks. skoler, daginstitutioner, plejehjem, idrætsanlæg, kulturinstitutioner m.v. Ejendomsporteføljen omfatter ca. 190 ejendomme, og den samlede ejendomsportefølje er på ca. 241.000 m^2. Afdelingen har 20 engagerede og dygtige medarbejdere, bestående af arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører m.fl.

Om stillingen

Som forsikring og risikokoordinator er din hovedfunktion at varetage forsikringsporteføljen. Du har bred kontaktflade med ledere og medarbejdere fra alle kommunens otte centre, hvor du understøtter politikker, planer og tiltag på området. Der tages højde for både interne og eksterne faktorer, som brand, indbrud, svind m.v. Gennem risikostyring skal du bestræbe dig på at opnå besparelser på forsikringspræmier og omkostninger til bygnings-, person- og tingsskader.

Opgaver

Stillingen byder på mange alsidige opgaver. Da den er nyoprettet, vil du have mulighed for at være med til at definere din rolle i samarbejde med din nærmeste leder. Udover forsikringsportefølje, skal du være med til at implementere og vedligeholde forebyggende tiltag, som understøtter sikkerhed for borgere og ansatte i kommunen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kommunens risikokoordinator. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Nøgleperson for forsikringsområdet
  • Vedligeholde policer og sikre, at krav bliver mødt/overholdt
  • Udbyde forsikringsområdet primo 2024 i samarbejde med kommunens forsikringsmægler
  • Behandle skader og henvendelser i samarbejde med forsikringsmægler
  • Økonomistyring, herunder præmiebetaling og skadesudbetaling
  • Revidere interne retningslinjer på forsikringspolitik, herunder selvforsikringspulje
  • Foretage planmæssige risikotiltag baseret på analyser af bygninger, bilflåde og løsøre
  • Koordinere opgaver og aktiviteter overfor interne og eksterne aktører
  • Kommunikere mundtligt og skriftligt om skader, adfærd og forebyggelse
  • Understøtte, at krav om drift-, kontrol- og vedligehold (DKV) fra BR18 overholdes
  • Understøtte funktion vedr. udarbejdelse af beredskabsplaner samt arbejdet omkring Frederiksborg Brand og Redning.

Du vil også skulle understøtte ved opgaver omkring sikringsanlæg og installationer.

  • Følge op på skader, vurdere skadens omfang og prissætte opretning af skade
  • Omkring indsamling af informationer om skader i system
  • Som risikoanalyser af de enkelte enheder - gennemgang af ejendommene
  • Ved at indhente informationer om alle anlæg - for evt. udbud af sikringsudstyr
  • Som udarbejdelse af handleplaner for tiltag efter de informationer, der er samlet ind

Der er stort ledelsesmæssigt og politisk fokus på, at Kommunale Ejendomme leverer tidssvarende byggerier, som understøtter kommunens politikker, f.eks. arkitekturpolitikken, politikker vedr. klimaområdet (BR2020), arbejdsmiljø, sociale klausuler mv. Du vil derfor løbende skulle sørge for dokumentation og afrapportering i organisationen og til det politiske niveau.

Vi ser gerne, at den rette kandidat:

  • Har forsikringsmæssig baggrund
  • Er uddannet fra Forsikringsakademiet og/eller har taksatoruddannelse el. lignende
  • Besidder lydhørhed over for interessenters ønsker og behov og har evnen til at rådgive dem om konsekvenserne heraf
  • Evner at arbejde selvstændigt og er hjælpsom over for kolleger
  • Har gode evner til at formidle, er udadvendt og deler gerne læring
  • Har interesse for at arbejde med administrative opgaver i en politisk styret organisation
  • Arbejder struktureret med flair for økonomistyring og dokumentation
  • Har social indsigt i personers adfærd - og forståelse for, hvordan adfærd ændres
  • Viden om bygningsreglementet, især brandsikring og ventilationsanlæg, vil være en fordel
  • Teknisk viden om anlæg vil være en fordel

Vi tilbyder et spændende job, hvor du bidrager til at skabe fysiske rammer, der understøtter kommunens aktiviteter og udvikling, samt spændende og udfordrende opgaver i en travl og afvekslende hverdag. Vi har engagerede og hjælpsomme kolleger på en arbejdsplads, som har bruger og medarbejder i fokus.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist er mandag den 20. november 2023 kl. 23,59. Stillingen ønskes besat snarest derefter.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos leder af Udvikling og Byggeri, Erik Justesen, på tlf. 72165338.

Ansøgningsfrist

Mandag den 20. november 2023 kl. 12.00.

Ansættelsessamtale

Torsdag den 23. november 2023 og fredag den 24. november 2023.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1386ddd0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Udvikling og Byggeri, Stiager, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935139

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet