Fleksibelt pædagogisk vikarjob i Børnehuset Nørreskoven

dato

Står du og mangler et job som pædagogisk vikar, så har du her muligheden for dette i Børnehuset Nørreskoven.

Det kunne være at du går med nogle af disse overvejelser:

  • At du overvejer at arbejde med børn i 0-6 års området, men godt kunne tænke dig at afprøve området først for at se om det er noget for dig
  • Måske du snart skal i gang med studiet og har brug for et midlertidigt job 
  • Det kan være, at du har brug for at selv kunne styre, hvornår du vil byde ind med din arbejdskraft, så du har tid til andre ting

Vi forventer af dig:

  • At du gerne vil arbejde i et dagtilbud
  • Du kan godt kan lide at arbejde med børn
  • At du er fleksibel
  • At du er fyldt med godt humør
  • At du ikke er bange for at tage fat, hvor der er brug for dig
  • At du gerne vil lære
  • At du er mødestabil og god til at overholde aftaler

Vi kan tilbyde:

  • Et lille sted med masser af charme og glade børn – alle kender alle
  • Gode og glade kollegaer i alle aldre - også en del unge mennesker
  • En god arbejdsdag med masser af smil
  • Virkelig søde forældre
     

Hvis du godt kunne tænke dig at arbejde med børnehavebørn, har vi 2 børnehavestuer med ca. 23 børn på hver stue. Er du til arbejdet med vuggestuebørn, har vi 3 stuer med 12 børn i hver, men arbejder sammen i ét team.

Der er begge steder masser af muligheder for både at lege med børnene, læse for dem, spille bold, cykle og andre spændende ting. Alt det vi laver hver dag skal give børnene det bedste børneliv.

Hvis du godt kunne tænke dig at lave mad sammen med vores køkkendame, har vi et super moderne og nyt køkken, hvor der er mulighed for at prøve kræfter.

Lidt om Børnehuset Nørreskoven

Vi er en integreret institution med 2 børnehavestuer og 3 vuggestuestuer. 

Huset er omringet af den skønneste legeplads med masser legemuligheder og med et eget lille "bjerg" midt på legepladsen samt eget bålhus med mulighed for at lave bål. Masser af gode naturmuligheder, gemmesteder og ikke mindst udfordringsmuligheder. Når du træder ind i huset, oser det af charme, nærhed og ikke mindst nærvær -  klar til at tage i mod dig!

Det praktiske

Børnehuset Nørreskoven ligger på Højeloft Vænge 46, 3500 Værløse i Furesø Kommune. Ikke lang fra Værløse bymidte. Bus og tog ligger rigtig tæt på adressen. 

Ansøgning, samtale og kontakt

Stillingen er med varierende antal timer. Du er velkommen med at komme med ønske om et antal timer. Vi vil forsøge at tilgodese de fleste ønsker. Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025, vi holder samtaler løbende. 

Har du i øvrigt spørgsmål er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Sadedin Jepsen på telefon 7216 5988 eller afdelingsleder Nathasja Tange på 7216 5567.

Send os din ansøgning, dit CV og eventuelle uddannelsesbevis digitalt. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra Principperne i Ny Løn.

Ved tilbud om ansættelse indhentes børne- og straffeattest.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9d1f36a6)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Furesø Kommune - Nørreskov, Højeloft Vænge, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5ebab0fc-9650-45e0-bbaf-9591630fc26e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet