BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Distriktsskole Smørum, afdeling Boesager skal alle børn være en del af et fællesskab – hvor trivsel og læring går hånd i hånd.
Er du en ambitiøs og indlevende dansklærer? Er du en robust og tydelig voksen der er stærk i dine relationer? Kan du indgå i et stærkt og engageret team om elevernes faglige, personlige og sociale udvikling? Så er det dig, vi søger til vores skole.
Vi søger en dansklærer til en af vores fire 1. klasser. Udover dansk vil stillingen indeholde engelsk, kristendom og meget gerne musik i egen klasse. Derudover er der et billedkunsthold på mellemtrinet. Vores fagfordeling er egentlig færdig, men hvis der er særlige fagønsker, ser vi gerne på muligheder, for at kunne opfylde dem.
Vi værdsætter, at du
- har særligt øje for udfordrede elever
- kan differentiere og skabe deltagelsesmuligheder for alle
- er robust og kan navigere i en omskiftelig hverdag
- sætter faglighed, selvstændighed og trivsel højt
- er tydelig i klasserums- og læringsledelse
- samarbejder tæt og sparrer med lærere og pædagoger i forhold opgaven
- begejstres sammen med eleverne
- vil bidrage positivt til et godt fællesskab
På Distriktsskole Smørum arbejder vi ud fra, at alle børn har ret til et godt børne- og ungeliv. Alle medarbejder har været på kursus i Low Arousal.
Vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer, og har en anerkendende, respektfuld og tillidsskabende tilgang til børnene. Vi arbejder på at skabe de rette læringsmiljøer, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle. Vi har fokus på Co-teaching og en rigtig fin to-voksenordning med skolepædagoger i indskolingen.
Du kommer til at samarbejde med dygtige lærere og pædagoger, som ønsker at gøre en indsats ud over det sædvanlige for at skabe trivsel og udvikling hos børnene. Derfor skal du evne at være kompetent, lærenem, lyttende og tydelig. Du skal være arbejdsom og sætte en ære i at gøre dit arbejde godt.
Mangfoldighed ser vi som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige kompetencer. Desuden tilbyder vi en ledelse, der er anerkendende, visionær, lyttende og dialogorienteret.
Egedal Kommune og DLF har udarbejdet et fælles grundlag, der blandt andet sikrer, at der tilstræbes maximalt 26 ugentlige undervisningslektioner, dog kun 25 lektioner for nyuddannede lærere i de første to år og 8 timer/ugentligt til individuel forberedelse.
Har vi vakt din interesse og er du klar til at starte pr. 1. august 2023?
Så send din ansøgning og CV med relevante bilag til os senest d. 11.08-2023. Samtaler og ansættelser afholdes løbende i uge 26 og 32.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsleder for Børnemiljø og SFO Jeanette Sørensen 72 59 90 19.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Flodvej 89, 2765 Smørum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/distriktsskole-smorum-afdeling-boesagerskolen-soger-en-dansklaerer-til-kommend/4qod63/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858310