BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Egetræet har et stærkt fundament, du kan bygge videre på.
Institutionen består af to huse med unikke rammer og masser af muligheder. Inden for kort gå- og cykelafstand finder du skov, sø og rige aktivitetsmuligheder både inde og ude. Hvert hus har velindrettede faciliteter, der understøtter en inspirerende og tryg hverdag. I dag består institutionen af 12 pædagoger, 12 medhjælpere, et køkkenteam og 124 børn. Du træder ind i et engageret fællesskab, hvor både personale og forældre arbejder tæt sammen for børnenes bedste.
Vi søger en leder, der forstår, at glade pædagoger skaber trygge børn og tilfredse forældre. Du får frihed til at skabe en bæredygtig hverdag, sunde arbejdsrammer og en inspirerende faglig udvikling, baseret på en empatisk og involverende ledelsesstil. Hvis du har visionen for det gode børneliv og er rodfæstet i høj faglighed, er vores personale klar til at gå med dig - foran, bagved og især ved din side. Du har ledererfaring inden for børneområdet, gerne med en overbygning på din pædagogiske uddannelse.
Om Egetræet
Børnehuset Egetræet er et dagtilbud bestående af to huse, som hedder Kolle Kolle (Tornekrogen 64) og Skovstjernen (Skovlinien 23). Husene ligger ikke mere end 50 meter fra hinanden, hvilket gør det muligt for dagtilbuddet at hænge sammen som én enhed og samarbejde på tværs af husene. Hvert hus har sine egne særpræg, men går i samme retning som et samlet dagtilbud. Kolle Kolle er vores mindste hus, hvor vi har to familiestuer. Skovstjernen er noget større og indeholder en familiestue, to vuggestuer og to børnehavestuer. Samlet set er der således syv stuer i hele institutionen, hvilket gør os til et af de større dagtilbud i Værløse - dette giver os et stort råderum og stærke forudsætninger for at kunne tilpasse vores ressourcer til behovene på vores forskellige stuer. Begge afdelinger har store, attraktive legepladser med masser af mulighed for forskellige spændende lege for og med børnene. Vi er også privilegerede med gode indendørs rammer, med blandt andet varme i gulvene flere steder, moderne belysning og et helt nyt køkken.
Personale og forældregruppe
Du leder pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, der engagerer sig i arbejdet med og omkring børnene. Kulturen er varm og velkommende, med et konstruktivt samarbejde, god stemning og humor. Området har en ressourcestærk forældregruppe, som støtter deres børns dagtilbud og samarbejder meget konstruktivt med personalet - både i hverdagen og gennem et engageret samarbejde i forældrebestyrelsen.
Vores pædagogiske grundlag
I Børnehuset Egetræet er vi optagede af at skabe plads til alle, med et syn på forskelligheder som en styrke til gavn for fællesskabet. Vi arbejder ud fra et dannelsesideal, hvor hvert barn skal have lige muligheder for udfoldelse, tilpasset deres alder, modenhed og nærmeste udviklingszone. Vi vægter et solidt og tillidsfuldt forældresamarbejde, hvor vi samarbejder ud fra et børneperspektiv, der skal medføre, at alle dagtilbuddets børn trives, udvikles, lærer og dannes mest muligt i deres hverdag.
Du kan læse mere i vores styrkede læreplan her: https://www.furesoe.dk/media/11418/egetraeets-paedagogisk-laereplan-furesoe-kommune.pdf. Furesø Kommunes dagtilbudsområde tilbyder et veletableret samarbejde om børns overgange samt et velfungerende og stærkt tværfagligt samarbejde med PPR og det sociale område, hvor der blandt meget andet er prioriteret ressourcer til, at faglighederne mødes i et tværfagligt team i Egetræet syv gange om året.
Du får et stort ledelsesrum
Du får som dagtilbudsleder ansvaret for, at børnehuset fungerer i hverdagen. Du har mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af de pædagogiske læringsmiljøer - i tæt samarbejde med dine medarbejdere. Du varetager den pædagogiske ledelse, personaleledelsen, den administrative ledelse (herunder økonomistyring), og du har det overordnede ansvar for et stærkt og tæt samarbejde samt dialog med forældrene. Dagtilbudsstrukturen giver dig et stort ledelsesrum, og vi prioriterer en høj grad af inddragelse i beslutninger på dagtilbudsområdet. Vi har en politisk ledelse og en direktion, der er optaget af betydningen af barnets første år, og det afspejler sig i en prioritering af dagtilbudsområdet.
Du får god opbakning
Børnehuset Egetræet har en pædagog med ledelsesopgaver, og sammen udgør I et ledelsesteam. Du har også tilknyttet en primær pædagogisk konsulent og en administrativ medarbejder, der begge supporterer der, hvor du har behovet. Du får desuden tilknyttet en lederkollega som buddy i den første tid, som kan hjælpe dig godt på vej i dit nye arbejde. Du er en del af et fagligt sparringsnetværk med lederkollegaer, hvor I mødes hver måned og sparrer med hinanden. Lederne i netværket er desuden stedfortrædere for hinanden i forbindelse med ferie og lignende. Vil du vide mere om jobbet som dagtilbudsleder i Børnehuset Egetræet i Furesø kommune? Kontakt stedfortrædende dagtilbudsleder Heidi Vest på telefon 7216 5483 eller pædagog med ledelsesopgaver Cecilie Dilling Schwarz på telefon 7216 4522 for at høre mere og aftale et besøg. Vi glæder os til at høre fra dig!
Praktiske oplysninger
Der er tale om en fuldtidsstilling, og forventet opstart er den 1. december 2024. Ansøgningsfristen er 20. oktober 2024. Vi inviterer til første samtale den 22. og anden samtale den 24. oktober 2024, begge om eftermiddagen.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen. Ved tilbud om ansættelse indhentes også børne- og straffeattest.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=748b7978)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Furesø Kommune - Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse, Stiager, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123487