BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores børnehavepædagoger gennem mange år har fået nyt arbejde i en SFO-ordning, derfor søger vi en pædagog, der kan starte 1.2.2024 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt på 35 timer om ugen. Hos os får du et mindre og tæt arbejdsfællesskab, samt en inddragende leder, der ser muligheder i medarbejdernes perspektiver.
I Åkanden vil du være en medspiller i den løbende udvikling af dagtilbuddets retning, og vi vil derfor være nysgerrige på at høre om netop dine idéer om børnehavepædagogik.
Frisk luft og en tryg base
Åkanden er et integreret børnehus i naturskønne Furesø Kommune med 26 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Vi har til huse i Hareskoven - tæt på offentlig transport i form af bus til døren og toget, der stopper ved Hareskov Station ca. 10 min. gang fra os.
Vi går i skoven flere gange om ugen, vi udforsker skovens liv og planter og bruger vores fysik og nyder bål mad, når muligheden byder sig. Vi kommer hjem til et veletableret børnehus, når kinderne er røde og sanserne er fyldt op.
Vi prioriterer, at børnene dagligt møder læringsmuligheder og aktiviteter, der understøtter det enkelte barn og børnefællesskabet. Vi arbejder med de gode overgange, som børnene møder fra vuggestuen ind i børnehaven og i FFO'en (Furesø Fritidsordning), når den tid kommer.
Vores ønsker til dig
- Du er uddannet pædagog
- Du har lyst til at komme udendørs og bruge naturen.
- Du kan lide at bruge musik og sang i legen.
- Du er robust og mødestabil.
- Du kan holde overblikket både i det pædagogiske arbejde og ift. de praktiske opgaver.
Vi er på jagt efter en kollega, der er nysgerrig og kan være fordybende, når vi følger børnenes spor og sætter gang i planlagte aktiviteter. Legen har en stor betydning for barnets sociale og personlige kompetencer, og du bidrager gerne til at styrke deres leg også ved selv at deltage i den.
Du kan skabe pædagogisk retning og bruger den styrkede pædagogiske læreplan som udgangspunkt for dit praktiske arbejde. Du kan finde vores her: furesoe.dk/akanden. Du tænker sprogudvikling ind i alle dagens gøremål og ved, at sprogarbejdet er mere end sprogkufferten og dialogisk læsning.
Om Åkanden som arbejdsplads:
- Alle pædagoger har en time om ugen til forberedelse.
- Primært ligger vores møder i middagsstunden, så derfor har vi kun personalemøde hver anden måned om aftenen fra 17-19.
- Vi vægter de nære relationer til det enkelte barn højt og prioriterer at lave aktiviteter i både mindre og større grupper.
- Vi har fokus på inkluderende fællesskaber og anerkendende tilgange.
- Vi arbejder med legezoner, tidlig opsporing, fælles læringssyn og sprogtrappen.
- Vi har et tæt samarbejde med PPR og fagpersoner fra forvaltningen.
- Vi prioriterer et godt samarbejde i personalegruppen og mellem vuggestue og børnehave. Vi har desuden et godt samarbejde med bestyrelsen, der er engageret i deres børns liv i Åkanden.
Dine nye kollegaer venter på dig
Huset er fyldt med dygtige kollegaer og en leder, der ligesom dig synes, det er sjovt og spændende at arbejde med børn i alderen 0-6 år. Den styrkede læreplan er et dagligt redskab, og du vil få et arbejde, hvor det er helt i orden at stille krav til pædagogikken, og hvor der diskuteres ud fra en saglig og respektfuld tilgang til hinanden. Vi arbejder alle med en positiv energi, vi drøfter udfordringer med hinanden, har en stor arbejdsglæde og er hjælpsomme og fleksible i forhold til ændringer i arbejdsplanen, når der er behov for det. Du får kollegaer, der griner meget og kan lide at være sammen. Vi udvikler vores pædagogik og hverdag gennem dialog, demokrati og medbestemmelse. Personaleudvikling er noget, vi altid arbejder med.
Forældresamarbejde og den gode start
Vi arbejder tæt sammen med forældrene om at give børnene de redskaber, der er brug for, så de kan trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger, så de kan blive en del af de sociale fællesskaber.
Hverdagsdialogen i garderoben, på legepladsen og ved overgangene i børnenes liv betyder, at vi kan give det enkelte barn et godt institutionsliv. Du vil møde forældre, der er positive over for dig og engageret i deres børns liv i Åkanden. Kom ud og få en sludder med os!
Ansøgningsfrist
Er du interesseret i at høre nærmere, så ring til leder Lene Grynnerup på 72 165 112. Vi holder løbende samtaler.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL. Der indhentes referencer, straffeattest og børneattest.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 10.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, hvordan vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5d7c848b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Åkanden, Skovbovænget, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980561