Teknisk servicemedarbejder til Teknisk Drift og Service i Center for Kultur og Ejendomme
Vi søger en ny kollega, der brænder for at skabe værdi gennem praktisk arbejde og godt samarbejde. Er du en, der ser, hvad der skal gøres, og tager ansvar? Har du hænderne skruet rigtigt på og et godt blik for bygninger og deres behov? Og vil du være en del af et team, der sammen sikrer, at Furesø Kommunes bygninger er de bedste rammer for borgere og ansatte? Så er det dig, vi leder efter.
Hvem er vi?
Vi er en del af Furesø Kommunes Center for Kultur og Ejendomme. Vores afdeling har ansvaret for at sikre, at kommunens 195 ejendomme altid er i topform - fra skoler og daginstitutioner til kulturhuse og administrationsbygninger.
Vi står for:
- Løbende vedligeholdelse og optimering af kommunens bygninger.
- At sikre bygningerne er tidssvarende, bæredygtige og energieffektive.
- At skabe gode fysiske rammer for både borgere og ansatte i kommunen.
Vi er en arbejdsplads med fokus på samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og arbejder mod fælles mål.
Hvad indebærer jobbet?
Som teknisk servicemedarbejder bliver du en vigtig del af driften. Du vil både løse konkrete opgaver og være opsøgende i forhold til bygningernes behov og kundernes ønsker. Vi forventer, at du tager ansvar for dine opgaver og bidrager til et godt arbejdsmiljø - både ved at hjælpe kollegaer og sikre, at vores kunder altid oplever god service.
Hvem er du?
Vi søger en, der:
- Har en håndværksmæssig baggrund eller erfaring fra en lignende stilling.
- Har mod på at tage ansvar og følge op på opgaver.
- Er opsøgende og ser, hvad der skal gøres - også uden at blive bedt om det.
- Er god til at samarbejde og har en positiv tilgang til både kollegaer og kunder.
- Har et godt øje for detaljer og bygningsvedligehold.
- Er åben, imødekommende og har en venlig og ordentlig kommunikation.
Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og være en del af et team.
Hvad tilbyder vi?
- En arbejdsplads, hvor du kan gøre en forskel for både bygninger og mennesker.
- En god og uformel omgangstone med plads til smil og humor.
- Skiftende og varierende opgaver, hvor ingen dage er ens.
- Gode kollegaer, der hjælper hinanden.
- Egne ansvarsområder - afhængigt af dine interesser og kompetencer.
- Adgang til bil til udkørende opgaver.
Det praktiske
- Stillingen: Fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
- Løn: Efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst med FOA.
- Krav: Gyldigt kørekort, ren straffe- og børneattest.
- Ansøgningsfrist: Senest 27. januar 2025.
- Tiltrædelse: 1. marts 2025.
Sådan søger du
Er det dig, vi beskriver? Så tøv ikke - send os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at byde vores nye kollega velkommen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder i Teknisk Drift og Service: Marie Larsen på tlf.: 72 16 56 42 eller på mail mla@furesoe.dk.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=404444c9)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Furesø Kommune - Teknisk drift og service, Stiager, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/12518627-3ad5-4158-8422-c3928367e4f5