Bliv økonomisk rådgiver og spil en central rolle i Furesø Kommunes grønne strategi

dato

Vi søger en kollega til Økonomiafdelingen, der kan rådgive om økonomistyringen på et eller flere forvaltningsområder. Du skal være med til at understøtte Furesø Kommunes grønne strategi og vil få økonomistyringsopgaver vedrørende natur- og klimatilpasningsområdet samt driften af kommunens ejendomme. Her arbejder vi f.eks. med energirenoveringer og energiomlægning i et tæt samarbejde med vores forsyningsvirksomheder. Vi har naturprojekter, der skal sikre en bedre og mere bæredygtig kommune og vi arbejder med trafikprojekter, der skal reducere støj. Du skal være med til at sikre, at miljø og økonomi går hånd i hånd.

Du bliver placeret i Økonomiafdelingen, men skal arbejde tæt sammen med kolleger i andre centre og institutioner.

På rådhuset i Furesø kommer du til at arbejde tæt på både de politiske beslutninger og kommunens driftsområder.

Du kan have erfaring eller være nyuddannet. For os er det vigtigst, at du er en generalist, der træder ind ad døren med en solid økonomisk værktøjskasse. Erfaring med de enkelte fagområder skal du nok få hos os, og du får 21 stærke kollegaer i økonomiafdelingen i ryggen, med alt hvad det indebærer af stærke og udviklende økonomifaglige fællesskaber.

 

Selvstændigt ansvar i en udadvendt rolle

Du får en central rolle i forhold til centrenes styring, hvor du skal medvirke til at sikre budgetoverholdelse og udvikling af økonomistyringen. Det kræver, at du kan tænke i konkrete løsninger og større perspektiver, samtidig med at du med sikker hånd kan holde styr på tallene og bundlinjen. 

Du vil i dit arbejde skulle veksle mellem økonomiopfølgning med decentrale ledere og områder, og eksempelvis udgifts- og aktivitetsanalyser, der kan bidrage til den faglige styring og tværgående prioritering.

Vi leder efter dig, som både glædes over detaljerne i et godt Excel-ark og som samtidig kan formidle tallene i analyser med tydelige budskaber. Du er nysgerrig og udviklingsorienteret og inddrager ny viden, nye værktøjer og teknologier i dit arbejde.

Du bliver sparringspartner for et eller flere områders centerchef og teamledere. Og du kommer til at arbejde tæt sammen med centrenes administrative medarbejdere.

Vi har fokus på fremdrift i opgaverne, og vi arbejder med fælles strukturer på tværs. Du vil få en bred og tværfaglig samarbejdsflade, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at samarbejde bredt og er god til at skabe gode relationer - og at du er nysgerrig og opsøgende i din tilgang. Vi lægger vægt på, at du:

  • har en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse eller en kommunaløkonomisk baggrund
  • har kendskab til budget, regnskab og økonomistyring, gerne på det kommunale område
  • har gode analytiske evner, som gør dig i stand til at få et overblik over komplekse sammenhænge og bryde opgaverne ned
  • arbejder struktureret og selvstændigt og kan vurdere, hvornår detaljerne er afgørende, og hvornår det store overslag er nok
  • er kommunikativ stærk i både skrift og tale – kan formidle økonomi til ikke-økonomer.
  • har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation, med respekt for deadlines og procedurer.

 

Vi tilbyder dig:

  • et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job i en kommune, der har stort fokus på sikker og effektiv økonomistyring
  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og mulighed for selv at kunne påvirke opgaveporteføljen
  • et tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede og fagligt stærke kollegaer,
  • flekstid og mulighed for hjemmearbejde.

 

Du får arbejdssted på rådhuset, Stiager 2, i Værløse.

Her kan du finde mere information om økonomistyringen i Furesø: www.furesoe.dk/økonomi

 

Lyder det som noget for dig? Vil du vide mere om os og jobbet? Så er du meget velkommen til at kontakte

Økonomichef Nanna Krog-Meyer på tlf. 7216 5570, nkr4@furesoe.dk eller souschef i Økonomiafdelingen Christian Bo Christiansen på tlf. 7216 5733, cbc1@furesoe.dk

 

Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Ansøgningsfristen er den 16. marts kl.15.00, og vi indkalder til samtalerne 17. marts.

Ansættelsessamtaler holdes den 18. marts 2025 og eventuelle 2. samtaler den 19. marts 2025.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cba5bfea)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Furesø Kommune - Økonomi, Stiager, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2234d6e2-2fe4-4c83-a392-13ebd4d8452f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet