BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du stå i spidsen for kommunens største plejehjem og være med til at skabe en afgørende forskel for beboerne der? Søger du en unik mulighed for at forme fremtidens plejehjem i en dynamisk ramme? Kan du omsætte de politiske mål til en meningsfuld og værdiskabende hverdag? Har du mod på at lede 5 ambitiøse og engagerede ledere og selv være leder af aktivitetscentret?
Om stillingen
Furesø Kommune søger en erfaren og udviklingsorienteret leder til Lillevang Plejehjem i Center for Sundhed og Ældre. Du har det overordnede ansvar for drift og udvikling af Lillevang Plejehjem, der består af et visiteret aktivitetstilbud, et produktionskøkken og 5 plejeenheder - huse - med mellem 24 og 39 beboere pr. hus, hvoraf et er nybyggeri, og to er udbygget i 2024. Du vil bidrage til en udviklende kultur med borgeren i centrum og sikre en samstemt tværgående ledelse med fokus på fælles retning og samarbejde. Fra 1. januar 2024 er der en bestyrelse på Lillevang Plejehjem, og du vil i samarbejde med den tilpasse aktiviteter og tilbud til beboernes behov samt have blik for, hvad der sker udviklingsmæssigt uden for Furesø Kommune.
Lillevang Plejehjem
Som leder af Lillevang Plejehjem har du direkte personaleansvar for 4 daglige ledere, som hver især sikrer den faglige ledelse og daglige drift i husene, en leder af produktionskøkkenet, der leverer mad til 2 og snart 3 plejehjem og vores rehabiliteringscenter, samt direkte ledelse af medarbejdere i aktivitetscenter og rengøring. Du skal sammen med lederne sikre, at udviklingen af Lillevang Plejehjem sker i følgeskab med dig. Du skal motivere og støtte lederne med klar retning, struktur og tydelige forventninger, definere mål, og skabe ejerskab ved at involvere dem i beslutninger og give dem stor medbestemmelse. Du skal samtidig have blik for den politiske retning samt direktionens og centerledelsens prioriteringer.
Om jobbet
Du bliver en del af en velfungerende ledergruppe i Center for Sundhed og Ældre bestående af 14 ledere og centerchef samt souschef. Ledergruppen arbejder ud fra et afsæt om fælles ledelse - fælles ansvar - fælles opgave, og i ledergruppen bidrager vi i fællesskab til at sikre en samstemt tværgående ledelse med fokus på fælles retning og samarbejde på hele sundheds- og ældreområdet. Vi tror på, at fællesskabet løfter mere end hver enkelt samtidig med, at der er respekt for den enkeltes drift. I Furesø står samarbejdet med frivillige og civilsamfundet højt på dagsordenen også på plejehjemmene, fordi vi tror på, at kvaliteten forbedres, når flere bidrager til velfærden.
Ansvarsområder
- Leder af det visiterede aktivitetscenter samt rengøringsfunktionen.
- Fokus på høj faglig kvalitet og på forbedringsarbejdet.
- Implementering af projekter og udviklingsindsatser.
- Økonomisk styring og organisatoriske forandringsprocesser.
- Understøtte lederne og sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel i ledergruppen.
- Forankre en kultur kendetegnet af personcentreret omsorg og et sundt og positivt arbejdsmiljø uden forråelse.
- Bestyrelsessamarbejde.
- Samarbejde med civilsamfundet.
Kvalifikationer og kompetencer
- Ledelseserfaring fra plejeboligområdet, gerne med erfaring i ledelse af ledere.
- Viden om ældre- og sundhedsområdet samt det kommunale område.
- Erfaring med økonomistyring og brug af styringsværktøjer.
- Stærke samarbejdsevner og evne til at kommunikere ligeværdigt.
- Sundhedsfaglig baggrund evt. suppleret med en efteruddannelse på fx masterniveau og/eller en relevant lederuddannelse.
- Du hviler i en stærk faglig indsigt og erfaring på området.
- Du arbejder målrettet og sikrer fastholdelse af mål og retning.
- Du støtter lederne i samarbejdet med borgere, pårørende og frivillige.
- Du motiveres af at lykkes gennem andre og skaber rammerne for et udviklende arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
- En spændende og udfordrende stilling i en visionær kommune med et dynamisk lederteam, og med reference til souschefen.
- Mulighed for at præge udviklingen inden for ældre- og sundhedsområdet.
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og medarbejdere.
- Et velfungerende lederteam, som du bliver en del af, samt en ny strategisk arbejdende ledergruppe, som du også bliver en del af.
Furesø Kommunes værdigrundlag hviler på fem bærende værdier - DEKUR - dialog, engagement, kvalitet, udvikling og respekt, som ledere og medarbejdere orienterer sig mod på forskellige vis i hverdagen afhængig af arbejdssituationen.
Lidt om Furesø Kommune
Furesø Kommune er en del af de nordsjællandske kommuner og er kendt for sin smukke natur, og det er altid en fornøjelse at køre til arbejde, uanset om man bor i kommunen eller pendler - alle veje fører gennem fantastiske områder med søer, store skove og åbne landskaber.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Sanne Hansen på mail smh1@furesoe.dk eller tlf.: 7216 5865.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn forhandles efter gældende overenskomst, og ansættelsen er uden højeste arbejdstid. Ansættelsen er betinget af, at der foreligger en straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 2.12.2024. Ansættelsesudvalget udvælger kandidater til 1. samtale den 4.12.2024. De udvalgte kandidater vil blive kontaktet umiddelbart herefter. Vi afholder samtaler i uge 50 med første samtale den 9.12.2024 og eventuel 2. samtale den 15.12.2024. Forventet tiltrædelse er 1. februar 2025 eller efter aftale.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.
Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=26a716ad)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Furesø Kommune - Center for Sundhed og Seniorliv, Stiager, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6149051