Bliv kontorelev med speciale i offentlig administration i Furesø Kommune

dato

Furesø Kommune søger til ansættelse 1. september 2025 to kontorelever med speciale i offentlig administration.

Uddannelsen er 2-årig og veksler mellem skoleophold på NEXT Uddannelse København beliggende i Ballerup, herunder muligvis en studietur til Bruxelles, og praktisk oplæring i op til 3-4 forskellige afdelinger i kommunen. Du får selv indflydelse på indholdet i din uddannelse alt efter dine interesser, men du kommer helt sikkert til at lære meget om kommunikation, økonomi, sagsbehandling og administration samt om, hvordan det er at arbejde i en politisk styret organisation.

I Furesø Kommune kan vi give dig en spændende og varieret hverdag med gode muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdsdagen, og hvor det at undres bliver værdsat. Du får rig mulighed for faglig og personlig udvikling – jo mere du selv giver, jo mere får du igen.

Vi forventer, at du er engageret, serviceminded og selv er opsøgende på viden og arbejdsopgaver. Du bliver en del af en til tider travl hverdag, hvor det forventes, at du deltager og tager ansvar for egen læring. Det kræver et vist gåpåmod og gode samarbejdsevner, du får til gengæld mange gode og hjælpsomme kollegaer og en attraktiv uddannelse med mange jobmuligheder efter endt uddannelse.

Det er et krav, at du er god til dansk, både mundtligt og skriftligt.

For at komme i betragtning skal du have gennemført EUX, STX eller HHX samt evt. EUD-kontor grundforløb inden 1. september 2025. Hvis du er fyldt 25 år, og har gennemført anden uddannelse, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV). Denne skal vedlægges din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, som svarer til ca. 16.690 kr. pr. md. eller ca. 25.690 kr. pr. md., hvis du er over 25 år.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til elevpladsen, er du velkommen til at kontakte personalekonsulent Daniela Novovic, på telefon 7216 4199. 

Sådan søger du:

Vi opfordrer dig til at søge stillingen via nedenstående link. Husk at vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis samt realkompetencebevis, hvis du er over 25 år.

Ansøgningsfristen er mandag den 10. marts 2025, klokken 08.00. Samtaler forventes at blive afholdt onsdag den 19. marts 2025.

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=51e35a8d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Furesø Kommune - Center for Borgerservice og Organisation, Stiager, 3500 Furesø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c9bc286e-006a-44a2-84e8-2a20e5b44807

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet