Bliv køkkenmedhjælper og vær med til at skabe glade måltider for børn i Birkedal

dato

Drømmer du om at være med til at skabe glædesfyldte måltider for vores børn? Så har du her en unik mulighed for at blive en del af vores engagerede team som køkkenmedhjælper i en spændende udviklingsproces.

Fra årsskiftet har vi indført frokostordning i børnehaven, så alle Birkedals børn nu kan nyde godt af vores frokostordning. Det betyder, at vi er midt i en spændende udviklingsproces, hvor vi arbejder med nye praktiske løsninger og kreative ideer til at skabe det gode måltid i et børneperspektiv. Vi har store visioner for måltidet som en tid, der fremmer glæde, latter og begejstring. Vi ønsker at skabe hyggelige måltidsfællesskaber, der styrker samhørighed, og samtidig inspirerer børnene til at være modige, når det kommer til at prøve nye smage og retter.

Vi søger derfor en køkkenmedhjælper og makker til vores madmor, Dorthe. Det er vigtigt for os, at du arbejder anerkendende og formår både at arbejde selvstændigt og samarbejde med Dorthe om vores frokostordning.

Køkkenet er hjertet i vores institution og er placeret i forlængelse af vores alrum, hvor der kommer børn, pædagoger og forældre forbi hver dag. Som køkkenmedhjælper får du en meget central rolle i vores hus, og det er derfor vigtigt, at du er glad, positiv og udadvendt.

Du vil opleve et livligt miljø fyldt med nysgerrige børn, der både leger og spiser i vores alrum. Forældrene til børnene er meget engagerede og interesserede, så det er vigtigt, at du er åben for dialog. Derudover skal du være klar til dagligt at modtage feedback på din madlavning fra børnene.


Dine primære arbejdsopgaver

  • Fremme glæde, latter og madmod
  • Hjælpe med tilberedning, anretning og servering af måltider samt opvask og oprydning efter
  • Bidrage til et positivt arbejdsmiljø præget af gensidig respekt, samarbejde og en fælles glæde ved at skabe gode oplevelser for børnene


Om os

Birkedal er et højkvalitets dagtilbud med 38 vuggestuebørn fordelt på 4 stuer og 56 børnehavebørn fordelt på 3 stuer. Vi ligger i Værløse, midt i et villakvarter, tæt på skøn natur og i gåafstand fra stationen. Vi er beriget med en dejlig legeplads med plads til bevægelse, fordybelse og gemmelege og har derfor bl.a. et stort fokus på udeliv, krop, sanser og bevægelse. Nærvær, fordybelse, empati og anerkendelse med øje for børnenes perspektiver er nogle af de værdier, der er kendetegnende for vores pædagogiske praksis. Personalegruppen er en erfaren flok, hvoraf mange har været ansat flere år i Birkedal. Kendetegnende for personalegruppen er et stort engagement og fokus på at sikre gode børnefællesskaber, hvor børnene trives og dannes. Vores forældresamarbejde er baseret på kommunikation, respekt og trivsel. Vi har en meget aktiv forældregruppe, som er meget interesseret i, hvordan de bedst bakker op omkring personalet og Birkedal.


Om dig:

  • Du er rummelig og robust, har overblik, er organiseret, struktureret, kan arbejde hurtigt og holde hovedet koldt
  • Du har fokus på madglæde og gode smagsoplevelser
  • Du har gode kommunikative og samarbejdsmæssige evner
  • Du kan samarbejde med Dorthe og pædagogerne omkring det pædagogiske måltid
  • Du er ansvarsbevidst og engageret


Vil du vide mere om jobbet som køkkenmedhjælper i Birkedal?

Vi håber, at du er blevet nysgerrig på stillingen! Du er meget velkommen til at ringe til dagtilbudsleder Sarah Damgaard Warrer på telefon 7216 4010, hvis du vil høre mere.

Ansøgningsfrist: 14. februar 2024. Samtaler afholdes løbende.

Ansættelsesdato: Tiltrædelse er d. 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter.

Ansættelse og timetal: 15 timer ugentligt, stillingen er fast.

Vi tilbyder fastansættelse med en ugentlig arbejdstid på 15 timer fordelt på hverdage i tidsrummet kl. 9.30 - 12.30, dertil kommer aftenmøder.


Praktisk

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn. Ansættelse er på betingelse af tilfredsstillende børne- og straffeattester, og der hentes referencer fra to tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

Kontaktinformationer: Sarah Damgaard Warrer, dagtilbudsleder, mail: sdm3@furesoe.dk og telefon: 7216 4010


Job i Furesø? Kom og vær med!

I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere - ja - med alle, vi er kommune for.

Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=42aad193)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Furesø Kommune - Børnehuset Birkedal, Kollekollevej, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f8b51838-c858-48e3-b4be-44def50e2e4d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet