BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du et velfungerende og stabilt team at være afdelingsleder for, er Ryetbo Plejehjem måske din fremtidige arbejdsplads.
Vi har nogle fine forhåbninger til Afdeling C’s kommende afdelingsleder, som vi håber matcher dit personlige lederskab. Vi vægter at du:
- Kan skabe tydelig og faglig ledelse
- Er nysgerrige på, hvad vi allerede kan og hvad vi har behov for at udvikle
- Vil indgå i Ryetbo Plejehjems arbejdsfællesskab – vi er nemlig ét helt hus
Du vil møde et personale, som værdsætter tydelighed, troværdighed, gensidig tillid og ansvarlighed. Det er en værdi for afd C, at vi kan tale om beboernes kompleksitet, faglige dilemmaer samt værdighed, og samtidig fejre, når noget virker og vi har knækket koden.
Derudover har det stor værdi for afdeling C, at hverdagen også indeholder et interessant læringsrum, hvor vi kan afprøve nye veje og dermed holde ”det-har-vi-prøvet” lidt på afstand. At kunne eksperimentere, fejle og få øje på ny viden sammen, er en brugbar stemning for sammenholdet og trivslen. Og så skal vi også grine sammen og nyde et stykke kage indimellem.
Ansvarsområder
Som afdelingsleder vil du være den drivende kraft i en kvalitetspræget hverdag, hvor faglighed og refleksion går hånd i hånd. Du vil bidrage til udvikling og samarbejdet – også det tværfaglige.
Du vil skulle bringe din viden og kompetencer indenfor sygepleje, kommunikation og implementering i spil. Du vil skulle skabe medinddragelse af såvel medarbejdere, pårørende og lederkolleger. Du vil referere til forstander og vil blive en del af et engageret ledelsesteam.
Vi glæder os til din ansøgning…
…hvor i du har nedenstående kompetenceønsker in mente:
- Du har en lederuddannelse eller har erfaring fra lignende stilling
- Besidder en stærk sygeplejefaglighed
- Praktiserer en inkluderende og anerkendende ledelsesstil således, at ansvarlighed kontinuerligt opretholdes
- Kan understøtte faglig udvikling hos den enkelte og afdelingen
- Kan bestride administrationsopgaver
- Begejstres ved at bidrage til trivsel og fællesskab
Får du lyst til at vide mere om Ryetbo Plejehjem, er du velkommen til at se med her: www.ryetbo.dk
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Forstander Lise Bligaard, tlf: 2929 9202 eller på mail: lmb@ryetbo.dk
Ansættelsessamtaler finder sted løbende.
Skriftlig ansøgning sendes til lmb@ryetbo.dk
Ansøgningsfristen er mandag den 15. april 2024, kl. 12
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DEN SELVEJENDE INSTITUTION RYETBO, Ryetvej, 3500 Værløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014435