Afdelingsleder for specialiserede børneindsatser i Furesø Kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at være med til at styrke indsatserne på det specialiserede børneområde, og har du mod på at lede 20 ambitiøse og engagerede medarbejdere? Er du motiverende og tillidsvækkende og har samtidig værdierne omkring samarbejde på tværs på plads? Så er det måske dig, der er vores nye afdelingsleder.


Om stillingen:

Vi tilbyder en fuldtidsstilling som afdelingsleder for Indsatser for Børn og Familier i Furesø Kommune med start den 1. januar 2025. Du vil stå i spidsen for to mindre distriktsteam, hver bestående af 8 dedikerede og fagligt dygtige rådgivere. Deres primære opgaver inkluderer udarbejdelse af afdækninger og børnefaglige undersøgelser samt iværksættelse og opfølgning på både forebyggende og anbringende indsatser for børn og unge i alderen 0-23 år.

Afdelingen inkluderer også et mindre team på 2 familieplejekonsulenter, som arbejder med matchning og løbende tilsyn med børn/unge i plejefamilier og børne- og ungehjem, både ved anbringelser og støtteophold. Du vil desuden arbejde tæt sammen med en faglig koordinator om den daglige og faglige drift af afdelingen. Derudover vil du have et tæt ledelsessamarbejde med de to øvrige afdelingsledere fra det samlede børne- og ungeområde, henholdsvis afdelingslederen fra Modtagelsen og afdelingslederen fra Børnehandicap.


Dine ansvarsområder:

  • Faglig kvalitet og praksis: Du sætter rammerne og standarderne for arbejdet med afdækninger, børnefaglige undersøgelser og Barnets Plan. Du sikrer høj faglig kvalitet i afdelingens arbejde og finder det naturligt at udfordre og udvikle praksis.
  • Samarbejde og kommunikation: Tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder også Familiehuset.
  • Personaleansvar: Forestå MUS-samtaler, lønforhandlinger, sygefraværssamtaler, ansættelser og afskedigelser.
  • Økonomi: Du har ansvar for afdelingens økonomi og kan balancere imellem drift, økonomi og lovmedholdelighed.


Din profil:

  • Du har gerne erfaring med faglig ledelse og et stærkt socialfagligt fundament.
  • Du besidder gode samarbejdsevner og en høj grad af struktur.
  • Du kan håndtere mange bolde i luften og bevare roen, selv når tingene spidser til.
  • Du er i stand til at mentalisere og tilgå opgaveløsninger med nysgerrighed, lydhørhed og kreativitet.
  • Det er ikke et must, at du har haft personaleledelse, men du skal være indstillet på at påtage dig personalelederrollen, herunder MUS-samtaler, lønforhandlinger, sygefraværssamtaler, tjenstlige samtaler, ansættelser og afskedigelser.


Kontakt og ansøgningsfrist:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Nadia Frederiksen på sms telefon 72 16 52 22. Skriv en besked, og så vil du blive kontaktet. Ansøgningsfristen er torsdag den 21. november. Der holdes ansættelsessamtaler mandag den 25. november (1. samtalerunde) og onsdag den 27. november 2024 (2. samtalerunde).

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1d992b95)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Furesø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Furesø Kommune - Myndighed for Børn, Unge og Voksne, Stiager, 3500 Værløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145425

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Flere artikler