BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i et arbejdsmiljø med analyse og dataværktøjer, spændende arbejdsopgaver og højt tempo? I Cyberdivisionen sikre vi, at hele Forsvarets og Beredskabets IT virker sikkert og effektivt – vi har brug for dig, til at hjælpe med økonomiske analyser og udviklingen af rapporteringsværktøjer til IT drift. Fik vi sagt at vi er en af landets største it-virksomheder!
Om os
Cyberdivisionen er en nyoprettet it-organisation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses koncern (FMI) med ansvar for it-understøttelse af mere end 20.000 medarbejdere i Forsvarets operative styrker, styrelser og myndigheder. Såvel nationalt som internationalt i fred, krise og krig, herunder ansvar for at beskytte it-systemer og infrastruktur mod cyberangreb. Cyberdivisionen har afdelinger over hele kongeriget – og karriereveje på mange niveauer.
Du vil arbejde i Økonomi og Styringssektionen. Sektionen er afgørende for, at der til enhver tid er et retvisende overblik over og professionel styring af Cyberdivisionens økonomi. Sektionen leverer blandt andet budgetanalyser og databaseret ledelsesinformation, der understøtter strategiske beslutninger i vores direktion. Vi bistår også organisationen med koordinering, styring og planlægning af store it-anskaffelser, kontrakt- og licens-styring samt it-governance opgaver.
Vi har en bred kontaktflade, både internt i vores store it-organisation og med andre styrelser og myndigheder i Forsvarsministeriets koncern. Vi er helt uundværlige som bindeled mellem forvaltningen og it-driften i Cyberdivisionen, og leverer sags- og beslutningsoplæg til direktionen. Derfor er sektionen også en central del af vores Koordinationsafdeling.
Om stillingen
Du vil arbejde selvstændigt og skal i den forbindelse løse både lette rapporteringsopgaver, komplekse udviklingsopgaver samt ad hoc sagsbehandling. Vi lægger stor vægt på samarbejde og feedback, og vi har i vores hverdag en udpræget uformel tone. Vi lærer af hinanden og har fokus på faglige udvikling, så du behøver ikke vide alt på forhånd – vi skal nok klæde dig på til opgaverne. Dine nærmere arbejdsopgaver fastlægges ud fra dine kvalifikationer og kompetencer samt afdelingens prioritering og behov.
Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
1. Dataanalyse: Du er ansvarlig for at indsamle, organisere og fortolke økonomiske data, der informerer strategisk og operationel beslutningstagning. Du sikre nøjagtigheden og integriteten af data, samtidig med at du overholder standarder for databeskyttelse og sikkerhed, er en nøgleaspekt af rollen.
2. Datavisualisering: Du omsætte komplekse økonomiske datasæt til visuelle præsentationer, der letter forståelsen og informerer beslutningstagning. Dit arbejde vil fokusere på at fremhæve relevante tendenser og mønstre i data, der ellers kunne blive overset.
3. Udvikling af rapporteringsværktøjer: Du er ansvarlig for design, implementering og vedligeholdelse af dynamiske og brugervenlige værktøjer der hjælper organisationen med at forstå og arbejde med nøgletal. Værktøjerne skal muliggør mere effektiv beslutningstagning i hele organisationen.
4. Rådgivning: Du vil bistå Cyberdivisionens koordinationsafdeling i de daglige forvaltningsprocesser og i at understøttelse af IT-driften. Du deltager som Cyberdivisionens repræsentant i forskellige eksterne mødefora, initiativer og i arbejdsgrupper på tværs af FMI, hvor du repræsenterer afdelingen.
Vi tilbyder dig:
• spændende og alsidige opgaver inden for dataanalyse og rapportering
• uformelt arbejdsmiljø med en positiv og respektfuld tilgang til hinanden
• kvalificerende arbejde og målrettet oplæring, så du kan udvikle dit faglige potentiale
• fleksible arbejdsvilkår– vi lægger vægt på sammenhæng mellem privat- og arbejdsliv
• et godt team hvor du har mulighed for at udfolde din kreativitet og kompetencer
• stor jobsikkerhed, betalt frokostpause, kantineordning og sociale aktiviteter
Om dig
Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse inden for Økonomi, Finans, Datavidenskab, Statistik, eller tilsvarende. Samt interesse for at arbejde med data i forsvaret. Uanset uddannelsesbaggrund og erfaring er det vigtigste for os, at du har drive, samt mod på at sætte dig ind i vores komplekse område. Du vil ofte skulle løse dine opgaver sammen med dine kollegaer, og derfor er det vigtigt, at du har mod på at samarbejde på tværs af afdelingen. Du fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.
Vi har gjort os nogle tanker om at du har:
• stor viden om dataanalyse- og visualisering
• erfaring med VBA-programmering
• kendskab til SAP eller lignende værktøjer
• gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
• blik for detaljen, er opsøgende, proaktiv og tager selvstændigt ansvar
• interesse for teknologi i strategisk perspektiv
• evnen til at planlægge og koordinere – også for andre end dig selv
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse du besidder.
Som AC er du omfattet af den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Som HK er du omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten)
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning knyttet til stillingen.
Du bliver ansat i en 37 timers stilling.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionschef Thomas Munk Tandrup Mail: fmi-c-chkos@mil.dk Mobil 2120 0775.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent, Malene Christiansen på telefon 3266 5685. Ansøgningsfristen er den 22. august 2023. Stillingen er til besættelse 1.oktober 2023. Hvis stillingen har fanget din interesse, send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder løbende til samtaler. Vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Furesø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184844&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887976