TILMELD DIG VBBKs SOMMERCAMP

dato

Nyheden er fra Værløse Basketball Klub

De første trænere på VBBK Sommer Camp er klar! Og flere er på vej! Deltagerne kan godt glæde sig til at blive forkælet i uge 31 når vi afholder en længe ventet camp.

Susie Heede og Mads Andersen koordinerer campen og sørger for indhold og program, samt al praktikken kører som smurt.

Sergio Rodríguez González glæder sig utrolig meget til at stå for den fysiske del. Han kommer både til at være omkring de yngste og de ældste på campen og hvis skulle være så uheldig at få skavanker i løbet af ugen, så er man også i sikre hænder!

Andrea Heede-Andersen, som har været en del af VBBK det meste af hendes liv, glæder sig til at give noget videre til den næste generation af spillere. Steen Guido, Sportschef i DBBF og mangeårig VBBKer, kigger forbi en af dagene - i hans ellers travle program - hvor han kommer til at have en session med den ældste gruppe. Mikkel Bach er lidt af en hal-rotte og han ser frem til at dele ud af sine kvaliteter til de yngre deltagere.

Og bare rolig ... der er flere på vej!

Men husk at tilmelde dig! Og ta' endelig dine holdkammerater med 💪🏀

Årgang 2005-2012: https://www.holdsport.dk/sports_schools/1244

Årgang 2001-2004 (der er 7 pladser tilbage): https://www.holdsport.dk/sports_schools/1245

#WEAREONE

Kilde: Værløse Basketball Klub