Opdatering af Fodboldens corona regler

dato

Nyheden er fra Hareskov IF Fodbold

DIF og DGI har 13/5 offentliggjort nye retningslinjer for udendørs idræt.


Grønt lys til mere udendørs idræt

Nu er der grønt lys til at dyrke udendørs idræt med fysisk kontakt i idrætsforeningerne, for eksempel fodbold og håndbold, hvis idrætsforeningerne til gengæld har ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger fra myndighederne. DGI og DIF jubler over, at det nu bliver meget lettere at dyrke idræt.

Visse former for idræt med kropskontakt kan nu dyrkes udendørs. Det betyder, at udendørs idræt tager et stort skridt i retning af en mere normal idræt.

Anbefalingen er stadig, at kropskontakt så vidt muligt undgås, og at der så vidt muligt holdes afstand. Men sports- og idrætsaktiviteter med fysisk kontakt kan nu gennemføres i idrætsforeningerne, hvis der til gengæld er ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger fra myndighederne, særligt om hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte.


Fodbold, håndbold, basketball og andre idrætter, der finder sted udendørs, kan nu gennemføre mere ”normale” træningsaktiviteter. Forsamlingsforbuddet om max 10 personer gælder dog fortsat.

/Bestyrelsen

Kilde: Hareskov IF Fodbold
Flere artikler